Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL sagsøger Samsung for vildledende 'Mini LED'-markedsføring - FlatpanelsDK

TCL sagsøger Samsung for vildledende 'Mini LED'-markedsføring

04 Sep 2026 | Rasmus Larsen |

TCL har sagsøgt Samsung i USA med beskyldinger om, at konkurrenten på vildledende vis markedsfører sine nye M-serier af TV-skærme som 'Mini LED'-modeller.

Kinesiske TCL hævder, at Samsung har "taget en billig, ikke-Mini LED model fra en genbrugt produktserie og solgt den til offentligheden som en 'suveræn' Mini LED-model til en attraktiv pris", og tilføjer, at disse skærme "ikke indeholder nogen af de teknologiske fremskridt, der er forbundet med Mini LED-teknologi". Det skriver Reuters.

Samsung siger i en udtalelse, at man vil forsvare sig og står "fuldt ud bag kvaliteten og nøjagtigheden af vores produktbeskrivelser".

TCL ønsker at blokere for Samsungs brug af betegnelsen "Mini LED" samt modtage erstatning, skriver Reuters.


Kantbelyste miniLED-modeller

Det drejer sig konkret om Samsungs nye M-serier. Det er LCD TV med kantbelyst (edge-lit) miniLED i modsætning til bagbelyst miniLED med zonestyring, hvilket miniLED normalt forbindes med. Lyszonerne er dem, der løfter kontrast, lysstyrke og generel billedkvalitet. Samsung begyndte sidste år at sælge kantbelyste miniLED LCD TV med lanceringen af The Frame Pro. Praksis er nu udvidet til dette års Samsung M80H og M70H, som er prisbillige modeller. TCL bruger kun betegnelsen miniLED om LCD TV med miniLED-zonestyring. Samsung kalder disse "Neo QLED TV". Både Hisense og TCL overhalede Samsung i miniLED-segmentet i 2024, ifølge markedsdata fra Counterpoint Research.
Samsung M80H miniLED
Sådan markedsfører Samsung sine kantbelyste M80H LCD TV. Foto: Samsung

Først LED, så QLED, nu miniLED

Samsung og TCL var engang tætte partnere i QLED-alliancen, men har i senere år ikke blot konkurreret intenst, men også bekæmpet hinanden ved domstolene i sager om TV-teknologi. Samsung har tidligere beskyldt TCL for fejlagtigt at sælge LCD TV som "QLED" under henvisning til, at disse skærme ikke har indeholdt en tilstrækkelig mængde quantum dot-materiale til at kvalificere sig. Selvom den nye retssag adskiller sig på det tekniske plan, handler den grundlæggende om samme spørgsmål: Hvornår kan et LCD TV sælges under mere eksotiske betegnelser? Samsung er tidligere blevet sagsøgt for at sælge LCD TV som "LED TV". Et "miniLED TV" er teknisk set LCD TV med miniLED-bagbelysning. "RGB LED TV" kan på samme måde være kantbelyste uden lyszoner eller bagbelyste med zoner, da de også grundlæggende er LCD TV. Læs også: Guide: Hvad er RGB LED og hvilke TV-skærme har det? TCL's søgsmål kommer forud for denne uges årlige IFA-messe for forbrugerelektronik i Berlin, Tyskland. - Kilde: Reuters

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL sagsøger Samsung for vildledende 'Mini LED'-markedsføring

04 Sep 2026 |

Streamere: Algoritmer styrer ikke produktion af nordiske serier

04 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i september

04 Sep 2026 |

Philips' 2026 OLED TV lanceres nu i Danmark til intropris

03 Sep 2026 |

QD-OLED Edge gør OLED-monitorer billigere

03 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i september

03 Sep 2026 |