Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNye Apple Mac-computere kan drive op til otte 4K 165Hz skærme - FlatpanelsDK

Nye Apple Mac-computere kan drive op til otte 4K 165Hz skærme

26 Aug 2026 | Rasmus Larsen |

Apple har sluppet deres hidtil kraftigste Mac Studio-computere løs med M5 Max og M5 Ultra chips, hvor sidstnævnte klarer helt op til otte 4K 165Hz monitorer.

Det amerikanske selskab, der nu i årevis har designet egne chips, fortsætter med at skubbe til grænserne for ydeevne og muligheder i konkurrencen mod AMD, Intel, Nvidia og Qualcomm.

Eksempelvis kan AMD og Nvidias kraftigste grafikkort på forbrugermarkedet – RTX 5090 og RX 9070 XT – drive op til fire skærme samtidig i 4K 165Hz eller 4K 144Hz. Begge partner har professionelle løsninger, der kan drive flere skærme, men til en helt anden pris.


Otte skærme – 11 mia. pixels pr. sekund

Der er endnu ikke kommet verificerede specifikationer på ydeevnen i M5 Ultra, men antallet af pixels, der kan skubbes igennem, vidner om musklerne. M5 Ultra er reelt to M5 Max smeltet sammen. M5 Ultra i Mac Studio kan drive op til otte skærme; alle i 4K 165Hz eller 6K 60Hz. Der sker over Mac Studios mange Thunderbolt 5 (USB-C) med DisplayPort 2.1 og HDMI porte. M5 Max i Mac Studio kan drive op til fem skærme; fire i 4K 165Hz eller 6K 60Hz og en femte i 5K eller 4K 60Hz.
Apple Mac Studio
Apple Mac Studio med M5 Ultra kan drive op til otte skærme samtidig. Foto: Apple
Tidligere Ultra-chips fra Apple har også kunnet drive op til otte skærme, men det har været ved lavere opløsning/opdateringsfrekvens. Tidligere Max-chips har drevet op til fire skærme. Den nye M6 chip i Mac mini, som er Apples første 2nm chip, kan i øvrigt nu drive op til tre monitorer: to i 6K 60Hz eller 4K 165Hz, plus en tredje i 5K eller 4K 60Hz. M5, M4 og M3 var begrænset til to monitorer, mens M2 og M1 var begrænset til en monitor. Otte skærme i 4K 165Hz svarer til svimlende 10,95 milliarder pixels per sekund.

Eller færre skærme ved høj opløsning

Der findes programmer og arbejdsgange, som kan have gavn af mange skærme, men det er nok de færreste, der har brug for otte skærme – eller fem for den salgs skyld. Musklerne i M5 Ultra kan dog også bruges til at drive færre skærme ved højere opløsning eller opdateringsfrekvens, eksempelvis fire skærme i 8K 60Hz, 5K 120Hz eller 4K 240Hz. M5 Max driver op til to skærme i 8K 60Hz. Med ovenstående in mente får man forståelse for, at der stadig er lidt vej endnu før et økosystem for 8K eller 10K ved høj opdateringsfrekvens kan realiseres til eksempelvis ekstremt store biografskærme eller realistiske virtuelle verdener i headset. Mac Studio er dog en dyr fornøjelse. Den koster fra 22.000 kroner med M5 Max og fra 50.000 kroner med M5 Ultra.
Apple Mac Studio
Mac Studio er på størrelse med en stak CD-covere, men ekstremt højtydende. Foto: Apple

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: Philips OLED811

26 Aug 2026 |

Nye Apple Mac-computere kan drive op til otte 4K 165Hz skærme

26 Aug 2026 |

'Troy' er udkommet i remastered 4K HDR

26 Aug 2026 |

Billigere YouTube Premium Lite klar i Danmark i dag

25 Aug 2026 |

83" OLED TV er endelig kommet ned i pris

25 Aug 2026 |