Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'The Odyssey' udkommer på UHD Blu-ray og digitalt samtidig - FlatpanelsDK

'The Odyssey' udkommer på UHD Blu-ray og digitalt samtidig

24 Aug 2026 | Rasmus Larsen |

Christopher Nolan og team har sat dato på hjemmeudgivelsen af The Odyssey, der udkommer samme dag på UHD Blu-ray og digitalt, nærmere bestemt 17. november.

Med sin lange eksklusivperiode bliver The Odyssey den film, som har fået længst biografeksklusivitet siden Nolans Oppenheimer, som fik 125 dage i biograferne i 2023. The Odyssey følger lige efter med 124 dage.

120 dages eksklusivitet svarer til tiden før corona. Den såkaldte holdback-periode på nye biograffilm er ellers skrumpet markant til 64 dage i gennemsnit i Danmark, ifølge sidste års opgørelse af Flatpanels.

The Odyssey har omsat for 1,45 mia. dollar i biografer verden over.


Samtidig på UHD Blu-ray og digitalt

Christopher Nolan, som ved flere lejligheder har gjort sin kærlighed til biografer og fysiske medier bekendt, har også denne gang valgt en ukonventionel udgivelsesstrategi, hvor filmen udkommer samtidig på fysiske skiver og digitalt i filmbutikker online. Normalt udkommer biograffilm digitalt før de udkommer på fysiske skiver. Hjemmepremieren er programsat til 17. november 2026, ifølge Universal Studios til mediet Variety. Den tre timer lange film, som er baseret på Homers epos Odysseen, har Matt Damon i hovedrollen som Odysseus på sin 10-årige faretruende hjemrejse til Ithaka efter krigen i Troja.

I 4K HDR – og 1.78:1 IMAX

The Odyssey udgives i 4K HDR og de foreløbige meldinger går på at filmen får 1.78:1 billedformat og DTS-HD MA 5.1 surround. Dette er dog ikke endeligt bekræftet af Universal. 1.78:1 (16:9) er ikke det originale 1.43:1 IMAX-format, som filmen er skabt i (men ikke fremvist i i nogen dansk biograf), hvilket ville give sorte bjælker på hver side af billedet på TV-skærmen. 1.78:1 er i stedet tæt på billedformatet 1.90:1, som danske IMAX-biografsale benytter. Det kan sidestilles med 'IMAX Enhanced'. Læs også: IMAX fylder på Disney+ men ses sjældent på UHD Blu-ray
Odyssey 1.43:1 vs 1.90:1
Hjemmeudgivelsen af The Odyssey svarer nogenlunde til 1.90:1 som i danske IMAX-biografer. Illustration: Flatpanels

Rigtig IMAX kun muligt i VR-headset

Der findes ikke TV-skærme med et billedformat svarende til fuldblods IMAX, altså 1.43:1. Den eneste måde uden for biografen, hvorpå The Odyssey kunne fremvises i 1.43:1, er VR-headset, hvor skærme kan virtualiseres i ethvert ønskeligt billedformat. IMAX og Apple søsatte et samarbejde i forbindelse med lanceringen af Apple Vision Pro, men det er begrænset til dokumentarfilm i 3D. Nolan har ikke vist interesse for filmoplevelser i VR-headset. - Kilde: Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'The Odyssey' udkommer på UHD Blu-ray og digitalt samtidig

24 Aug 2026 |

LG Display udvikler angiveligt første 5-lags OLED til TV, iMac

24 Aug 2026 |

Apple begynder at streame baseball i 3D 8K i denne uge

24 Aug 2026 |

YouTube Premium bliver igen dyrere i Danmark – Lite på vej

21 Aug 2026 |

Apple TV tilføjer for første gang licenserede film

21 Aug 2026 |

Udrulning af webOS 26 til ældre LG TV begyndt

21 Aug 2026 |