Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Display udvikler angiveligt første 5-lags OLED til TV, iMac - FlatpanelsDK

LG Display udvikler angiveligt første 5-lags OLED til TV, iMac

24 Aug 2026 | Rasmus Larsen |

Med fem emitterende lag – mod fire lag i nuværende Tandem WOLED – kan skærmen levere højere lysstyrke og leve længere.

LG Display lader til at bevæge sig i begge retninger. Selskabet oplyste for nylig, at man har udviklet 2-lags OLED til TV-skærme og monitorer i mellemklassen, mod tre lag i de billigere WOLED-paneler i dag. At skifte til kun to lag vil gøre panelerne billigere at producere.

Samtidig udvikler LG Display 5-lags OLED, op fra fire lag i de bedste Tandem WOLED-paneler i dag, som bruges i TV-skærme som LG G6 og Philips OLED911. Det skriver den koreanske avis The Elec. Det ekstra lag kan bidrage med højere lysstyrke og længere levetid, men vil også være dyrere at producere.

 Læs også: Test: LG G6

2 to 5 layer WOLED
5-lags panelet tilføjer et ekstra blåt emitterende lag, som illustreret her af OLED-Info.com

Til Apple iMac, TV og monitorer

Ifølge The Elec udvikles panelet som næste-generations OLED til brug i en fremtidig Apple iMac samt potentielt TV-skærme og monitorer. LG Display har allerede udviklet 4-lags 27-tommer 5K (5120×2880) RGB-stribe OLED, hvilket er kandidat til en fremtidig Apple iMac. Apple har imidlertid bedt både LG Display og Samsung Display om at udvikle paneler med endnu højere ydeevne til den nye iMac, der er planlagt til 2029, ifølge The Elec. Samsung Displays Penta Tandem QD-OLED bruger allerede fem emitterende lag efter tilføjelsen af et ekstra i 2025. - Kilde: The Elec, OLED-Info

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'The Odyssey' udkommer på UHD Blu-ray og digitalt samtidig

24 Aug 2026 |

LG Display udvikler angiveligt første 5-lags OLED til TV, iMac

24 Aug 2026 |

Apple begynder at streame baseball i 3D 8K i denne uge

24 Aug 2026 |

YouTube Premium bliver igen dyrere i Danmark – Lite på vej

21 Aug 2026 |

Apple TV tilføjer for første gang licenserede film

21 Aug 2026 |

Udrulning af webOS 26 til ældre LG TV begyndt

21 Aug 2026 |