Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason2026 TV Shootout: Samsung kåret OLED-konge, Sony tager RGB LED LCD-titlen - FlatpanelsDK

2026 TV Shootout: Samsung kåret OLED-konge, Sony tager RGB LED LCD-titlen

20 Jul 2026 | Rasmus Larsen |

Samsung afsluttede Sonys syv år lange dominans i OLED-kategorien, da S95H løb med titlen som 'King of OLED'. Sony sikrede sig førstepladsen i LCD-kategorien med sin første RGB LED-model, Bravia 9 II.

Den årlige TV Shootout, arrangeret af den amerikanske forhandler Value Electronics og grundlægger Robert Zohn, fandt sted den 16. juli 2026 med deltagelse af LG, Samsung og Sony. Hisense og TCL valgte ikke at deltage i år, mens Panasonic er ved at omstrukturere sin globale TV-forretning.

De seks konkurrerende TV-modeller blev opdelt i to kategorier med henblik på at finde en 'King of OLED TV' og en 'King of Micro RGB TV' (LCD). TV-skærmene blev holdt op Sonys professionelle BVM-HX3110 referencemonitor og vurderet af et panel af professionelle dommere ved hjælp af demoklip og filmscener. Skærmene blev bedømt på en skala fra 1 til 5 inden for bl.a. farvenøjagtighed, HDR-ydeevne, skyggedetaljer, videobehandling og bevægelseshåndtering.

De seks TV-modeller var (med aktuelle danske priser til reference):

De seks modeller i 2026 TV Shootout

Flatpanels

King of OLED, King of LCD

Samsungs S95H (også kendt som S99H i Europa) blev kåret til 'King of OLED' med en samlet score på 9,3 foran Sonys Bravia 8 II med 8,0 og LG G6 med 7,4. I RGB LED LCD-kategorien tog Sonys Bravia 9 II førstepladsen med 8,1 point, efterfulgt af Samsungs R95H med 6,6 og LG's MRGB95B med 5,5. - "This year’s TV Shootout® clearly demonstrated just how far premium television technology has advanced," sagde Robert Zohn, indehaver af Value Electronics. "Our goal has always been to provide consumers with an impartial evaluation under identical viewing conditions, allowing the televisions to speak for themselves." Karaktererne fra OLED og LCD kategorierne kan ikke sammenlignes, da skærmene blev vurderet separat, under forskellige kriterier og af forskellige dommerpaneler. Ifølge medier som eCoustics og Twice klarede alle OLED-modellerne sig samlet set bedre end RGB LED LCD-modellerne. Samsungs QD-OLED S95H blev i også kåret som samlet vinder af TV Shootout 2026. Begivenheden begravede samtidig påstanden om, at OLED TV er for lyssvage til stuen. Senere års markante forbedringer i lysstyrke i både QD-OLED og WOLED paneler har ændret billedet. LCD TV, herunder de nyeste RGB LED-modeller, har fortsat en fordel i de allerstørste TV-størrelser over 85 tommer, hvor OLED prismæssigt ikke kan konkurrere. Vi opdaterer artiklen med det fulde pointskema, når vi modtager det. Opdateret: Se tabellen. Flatpanels har allerede testet Sony Bravia 8 II, LG G6 og Samsung S99H / S95H. Senere følger anmeldelser af Sony Bravia 9 II samt andre 2026-modeller.

Resultaterne

2026 TV Shootout
Flatpanels
- Kilde: Value Electronics via eCoustics, Twice

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple udvider sin praksis med gratis 4K-opgradering

20 Jul 2026 |

2026 TV Shootout: Samsung kåret OLED-konge, Sony tager RGB LED LCD-titlen

20 Jul 2026 |

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |