Som sci-fi fans glæder vi os til nye episoder af Silo og Star Trek: Strange New Worlds samt film som Disclosure Day og The Dog Stars. Vi kigger også frem mod efteråret og vinteren.
På trods af Hollywoods voksende tendens til at sende efterfølgere og sikre titler på markedet får vi stadig originale sci-fi film og serier, foruden stort anlagte sci-fi projekter, der løber over flere år eller sæsoner.
I år har vi foreløbigt fået Project Hail Mary, der kan ses hjemme i stuen nu, samt Star Wars: The Mandalorian & Grogu og Spielbergs Disclosure Day
Sommerens sci-fi film
The Mandalorian & Grogu og Disclosure Day lander inden længe i hjemmebiografer verden over. Det samme gør det overraskende hit Backrooms, som er sci-fi horror.
Du kan derefter se frem til biografpremieren på sci-fi filmen The Dog Stars af Ridley Scott og Disneys 20th Century Studios. Filmen kommer til Danmark den 27. august.
The Dog Stars har premiere i august. Foto: 20th Century Studios
Sommerens sci-fi serier
Hvis du lige er blevet færdig med at se For all Mankind sæson 5 og Star City, kan du allerede nu begynde på Silo sæson 3 og inden længe Dark Matter sæson 2.
Det sker på Apple TV, der har omfavnet store episke sci-fi produktioner af høj produktionskvalitet i 4K Dolby Vision og Dolby Atmos. Apple TV har også på kort tid givet os Severance, Monarch: Legacy of Monsters, Foundation, Murderbot og Pluribus,
Fra Paramount kommer Star Trek: Strange New Worlds sæson 4 hen mod slutningen af juli som ugentlige episoder på SkyShowtime.
Silo er en af de bedste sci-fi serier pt. Foto: Apple Studios
Sci-fi senere i 2026
Der er mere sci-fi på programmet efter sommeren. Her ser mange nok særligt se frem til Dune: Part 3, der får biografpremiere den 18. december 2026, hvilket er samme dag som Avengers: Doomsday.
Inden da kommer The Great Beyond (12. november udskudt til 2027) af J.J. Abrams og et nyt kapitel i The Hunger Games-franchisen kaldet Sunrise on the Reaping (19. november) i biograferne.
Og så har vi endelig fået en teaser for den længe ventede serieadaptation af William Gibsons cyberpunk-roman Neuromancer. Der sættes ikke dato på, men flere har tydet det som om, at sæson 1 får premiere på Apple TV senere i 2026.
YouTubes videoafspiller kan ikke fremvises pga. dine valg i cookie-boksen. Du kan acceptere cookies i 'Privatliv' nederst til højre.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev
Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.