Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKinas første 8,6-generations OLED-fabrik starter masseproduktion - FlatpanelsDK

Kinas første 8,6-generations OLED-fabrik starter masseproduktion

13 Jul 2026 | Rasmus Larsen |

Lidt over to år efter første spadestik har skærmfabrikanten BOE startet masseproduktion på sin 8,6-generations OLED-fabrik – den første af sin slags i Kina.

BOE's B16 fabrik i Chengdu skal producere 10 millioner OLED-paneler i år og markant flere næste år til mobilenheder og IT-produkter såsom smartphones, tablets, laptops og monitorer.

Masseproduktionen begyndte officielt den 17. juni.

- "Vi vil imødekomme den voksende efterspørgsel efter premium-skærme fra kunder i Kina og resten af verden og blive en betroet partner gennem avancerede teknologier og produkter af høj kvalitet," sagde BOE's bestyrelsesformand Chen Yanshun.


Asus, MSI, Lenovo, Xiaomi m.fl.

Mere end 10 kunder deltog ved åbningsceremonien og bekræftede, at de vil indkøbe OLED-paneler fra fabrikken, herunder Lenovo, Asus, MSI, Oppo, Vivo, Honor, ZTE, Transsion, Xiaomi og Nothing. Fabrikken kan levere avancerede OLED-paneler med tandemstruktur, LTPO og 1-240Hz VRR. Med 8,6G produktion kan BOE fremstille større og billigere OLED-paneler end på sine 6-generations produktionslinjer, med henblik på at erstatte LCD-paneler i konsumprodukter. Et af de første er et 14-tommer OLED-panel til laptops fra Acer, Asus og Lenovo.
BOE 8.6G OLED
Fra åbningsceremonien. Foto: BOE

Kina og OLED

BOE's 8,6-generations fabrik har kostet 63 milliarder yuan at opføre, hvilket gør den til det største enkeltstående industriprojekt i det sydvestlige Kina. Den indvies blot fem måneder efter Samsung Display satte masseproduktionen i gang på en tilsvarende 8,6G OLED-fabrik i Asan, Sydkorea, som skal producere OLED-paneler til Apple, Samsung Electronics og andre. TCL CSOT tog første spadestik til en 8,6G OLED-fabrik i oktober 2025 i Guangzhou i Kina. Fabrikken starter masseproduktion næste år og bliver den første, der kan printe OLED-skærme. Derudover er Visionox i gang med at opføre en tredje 8,6G OLED-fabrik i Kina. Den står til at åbne i 2027-2028. Tilsammen vil de tre fabrikker styrke Kinas position inden for OLED i konkurrencen mod sydkoreanske Samsung Display og LG Display. Alle tre fabrikker skal i første omgang fabrikere små og mellemstore OLED-paneler. Der er endnu ikke fremlagt tidsplaner for produktion af større OLED-paneler til TV-skærme. - Kilde: UBI Research, The Elec

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |