Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV 2 Play: Problemer med svingende lydstyrke løst - FlatpanelsDK

TV 2 Play: Problemer med svingende lydstyrke løst

10 Jul 2026 | Rasmus Larsen |

Problemerne med svingende lydstyrke, som begyndte at plage brugere af TV 2 Play i marts, menes at være løst, efter en fejl på serverne påvirkede live-tv.

Flatpanels omtalte sagen om svingende lydstyrke på TV 2 Play i marts.

Under live-tv oplevede brugerne, at lyden ofte svingende markant i lydstyrke midt i tv-udsendelser. Problemet blev diskuteret i Flatpanels' forum og andre fora.


Synderen blev identificeret

I sin tid arbejdede TV 2 med en teori om, at Apple TV var synderen og satte derfor lid til at tvOS 26.4 ville løse det. Det viste sig dog ikke at være tilfældet. Flatpanels og brugernes undersøgelser i forummet viste, at der undervejs i live-tv på TV 2 Play blev skiftet mellem stereo (AAC lydformat) og surround (AC-3 Dolby Digital lydformat), hvor sidstnævnte generelt har lavere lydniveau. Under en tidligere samtale med Flatpanels pegede TV 2 på en reklameserver, der ligger mellem streamingserver og brugerens enhed, som synderen. Fejlen forcerede skift af lydformat midt i tv-programmer, hvorfor fejlen var isoleret til live-tv med reklamer og optaget live-tv med reklamer på TV 2 Play. Fejlen opstod ikke med det øvrige arkivindhold. Læs også: DRTV's tekniske problemer hober sig op: Hvad DR siger

TV 2 mener fejlen er rettet

TV 2 oplyser i juli til Flatpanels, at de mener at have fundet en løsning på fejlen. Fejlrettelsen er nu udrullet bredt på TV 2 kanalerne, så lydniveauet ikke længere svinger midt i tv-programmer. - "Så vidt vi kan se på vores data og baseret på henvendelser til vores Kundecenter så er problemet med at lydniveauet hopper i programmer på TV 2 Play løst," siger Loke Dupont, Staff Engineer for Live Technology hos TV 2, til Flatpanels. - "Vi har flyttet infrastruktur som håndterer videosignaler til vores brugere på TV 2 Play fra et datacenter til et andet, og det ser ud til at have forbedret kvaliteten. Vores formodning er at netværkskapacitet mellem det ene datacenter og vores brugere i Danmark har givet problemerne med lydniveau der skiftede, da det har betydet at afspillere har skiftet mellem stereo og 5.1 lyd, som normalt ikke skulle ske." Reklamer på live-tv kan stadig variere i lydniveau i forhold til selve tv-programmet, påpeger TV 2. Er problemet løst hos dig eller oplever du stadig udfordringer? Læs også: TV 2 opgraderer til 1080p50 i forbindelse med fodbold-VM – opdateret

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LG Smart TV taget i at kortlægge, optage lyd og transskribere

08 Sep 2026 |

Philips AmbiScape TV får Matter-over-Thread til flere lamper

08 Sep 2026 |

Nye store prisstigninger fra Viaplay

07 Sep 2026 |

Apple tester surround-system med fire HomePods til Apple TV 4K

07 Sep 2026 |

PlayStation fastholder plan om at droppe discs trods heftig kritik

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i september

07 Sep 2026 |