Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNye Google-højttalere kan endelig kobles trådløst til Google TV - FlatpanelsDK

Nye Google-højttalere kan endelig kobles trådløst til Google TV

09 Jul 2026 | Rasmus Larsen |

Den nye funktion til trådløs parring har været undervejs i årevis og er endelig landet med lanceringen af Google Home Speaker og en opdatering til Google TV Streamer.

Google bekræftede sine planer helt tilbage i november 2020, men funktionen nåede aldrig frem til Nest Audio-højttalerne som udmeldt dengang.

Nu – næsten seks år senere – er funktionen blevet klar i den nye, kompakte Google Home Speaker til 899 kroner. Et par af disse kan overtage fra TV's indbyggede højttalere.

- "Google Home Speaker fungerer nu sammen med din Google TV Streamer. Du kan parre op til to højttalere med en Google TV Streamer og forvandle din stue til et mini-hjemmebiograf med rumligt surround-lyd," oplyser Google.

Google TV wireless speakers
Et par højttalere forbindes trådløst til Google TV Streamer. Foto: Google

Understøttelse af spatial audio

Vi skal måske understrege, at det det altid har været muligt at forbinde trådløse højttalere til Google TV-enheder via Bluetooth, men det er en dårlig oplevelse med lav lydkvalitet, ofte i mono, og sporadisk forsinkelse som følge af Bluetooths lave båndbredde. Den nye funktion benytter Wi-Fi, som har langt større båndbredde og rækkevidde, hvilket gør det muligt at understøtte stereo og spatial audio, herunder Dolby Atmos, bekræfter Google. For at komme i gang skal du bruge to Google Home Speakers og en Google TV Streamer medieafspiller opdateret til nyeste firmware (UTTK.260317.003), som i øvrigt også aktiverer Thread 1.4. Gå til Indstillinger -> Fjernbetjeninger og tilbehør -> Google-højttalere. Du kan også parre dem via Google Home appen.

Mere på vej?

Google Home Speaker er ikke særlig kraftfuld, men forhåbentlig lancerer Google senere en større version. Funktionen minder i høj grad om Apples HomePod-integration med Apple TV 4K, både hvad angår funktionalitet og begrænsninger – kun to højttalere kan parres til TV-boksens ad gangen. Hvad med Google TV-enheder fra Sony, TCL og andre mærker? Google lægger op til, at mere er på vej, og bekræfter, at funktionen ikke kommer til at være begrænset til Google TV Streamer. - "Kræver Google TV Streamer eller en anden kompatibel smart enhed," fremgår det af Googles fodnoter.
Google Home Speaker
Google Home Speaker fås i fire farver. Foto: Google

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |