Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPlayStation kan slette alle dine digitale spil efter 3 års inaktivitet - FlatpanelsDK

PlayStation kan slette alle dine digitale spil efter 3 års inaktivitet

06 Jul 2026 | Rasmus Larsen |

PlayStation er kommet i strid modvind efter beslutningen om at droppe spilskiver for at overgå til ren digital spildistribution, hvilket rejser vigtige spørgsmål om ejerskab.

Det officielle ord kom i sidste uge. Fra 2028 vil nye PlayStation-spil ikke længere komme på fysiske skiver.

 Læs også: PlayStations farvel til fysiske spilskiver får bredere konsekvenser

Beslutningen har fået gamermiljøet op i det røde felt med anklager om griskhed og en større plan om at skabe monopol med PlayStation Store på distribution af konsolspil, hvilket vil føre til højere priser.


PlayStation kan slette dine spil

Vreden er taget til henover weekenden efter flere har påpeget, hvordan vilkårne for brug af PlayStation i Europa tillader sletning af både konto og alle købte digitale spil efter 3 års inaktivitet. Altså hvis du ikke lige får brugt din PlayStation i nogle år. Der fremgår følgende af PlayStations danske vilkår: - "21.2. Hvis du ikke har brugt din konto i mindst 36 måneder, kan vi tage skridt til at lukke den. I så fald kontakter vi dig via den e-mailadresse, der er registreret på din konto, og giver dig 6 måneder til enten at logge på din konto eller kontakte os og bede os om at holde din konto åben." - "21.3. Når din konto er blevet lukket, vil du ikke kunne få adgang til PlayStation onlinetjenester eller bruge de digitale produkter, der er købt med den pågældende konto. Kontolukning er uigenkaldelig." Om PlayStation gør det, er naturligvis en anden sag, men hvis du de seneste 15-20 år har købt et spil digitalt i PlayStation Store, har du godkendt disse vilkår. PlayStation har retten til at slette, så længe der ikke indføres EU-lovkrav på området. Læs også: PlayStation sletter 551 filmtitler som kunder har købt – hvad med spil? Spil på skiver sælges også som licenser, der i princippet kan trækkes tilbage, men forskellen er, at digitale spil i praksis kan trækkes tilbage. Det kan en fysisk skive ikke så længe den indeholde det fulde spil uden krav om online-aktivering eller lignende. Læs også: PlayStation lukker spil-butikkerne på PS3 og PS Vita

Handler ikke om GDPR

Samme vilkår fremgår ikke eksplicit af PlayStations amerikanske vilkår, hvilket har fået visse kredse til at konkludere, at det skyldes EU's regler for GDPR, som trådte i kraft i maj 2018. Det har dog ikke hold i virkeligheden. Mediet Videocardz påpeger, at vilkårene for sletning af konto og spil daterer tilbage til mindst 2009, hvor perioden for inaktivitet var 18 måneder. Perioden blev udvidet til 24 måneder i 2016 og 36 måneder i 2019. Microsoft har tilsvarende vilkår i sine brugervilkår, der omfatter Xbox – også i USA – men en afgørende forskel er, at Microsoft forpligter sig til ikke at slette konti, hvorpå der er foretaget digitale køb såsom Xbox-spil. - Kilde: X, Videocards

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |