Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple ventes at rykke til BT.2020 farverum i fremtidige OLED-produkter - FlatpanelsDK

Apple ventes at rykke til BT.2020 farverum i fremtidige OLED-produkter

01 Jul 2026 | Rasmus Larsen |

Apple planlægger at bevæge sig ud over DCI-P3 farverum for at omfavne naturtro BT.2020 farver i fremtidige MacBook, iPad og Mac produkter, ifølge TrendForce.

- "TrendForces seneste rapport om AMOLED-teknologi og markedet afslører, at Apple planlægger gradvist at indkøre OLED-paneler, der kan opnå 95% dækning af BT.2020 farverummet på tværs af fremtidige MacBook Pro, iPad Pro og iMac produktlinjer," skriver analysefirmaet.

Ifølge studier er 95% dækning af BT.2020 stort set umulig at skelne fra 100% BT.2020, da det fuldt ud dækker Pointer's Gamut, som repræsenterer alle naturligt forekommende farver, der reflekteres fra objekter i den virkelige verden. BT.2020 er i øvrigt fundamentet under moderne HDR-videostandarder inkl. Dolby Vision 2 og HDR10+ Advanced.


Renere og mere naturtro farver

Med andre ord vil det give renere og mere naturtro farver, som matcher hvordan farver ser ud i virkeligheden. Det vil repræsentere et markant spring fra DCI-P3 farverum, som i dag anvendes i de fleste HDR-kompatible TV-skærme og PC-monitorer, referencemonitorer i studier, OLED-paneler til mobile enheder, biografprojektorer og LED-biografskærme. Læs også: Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR Til sammenligning dækker DCI-P3 cirka 73% af BT.2020, mens det ældre sRGB (Rec.709) farverum kun dækker omkring 53%. De fleste skærme på markedet i dag er stadig begrænset til sRGB.

MacBook Ultra eller senere?

Apple introducerede OLED i iPad Pro i 2024. MacBook benytter stadig LCD-paneler, men forventes at få OLED i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027, angiveligt i 'MacBook Ultra'. Det er dog uklart, om TrendForce henviser til denne model eller en senere generation. TrendForce fremhæver Samsung Display og kinesiske skærmfabrikanter som mulige leverandører og noterer sig samtidig, at Samsung Display fortsat forsker i EL-QD (NanoLED) som en mulig fremtidig skærmteknologi efter OLED. Apple TV 4K kan allerede udsende HDR-videosignaler i BT.2020 farverum, hvorfor begrænsningen ligger i TV-panelet. Det er dog værd at huske, at de fleste HDR-film, serier og konsolspil stadig skabes i DCI-P3.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |