Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs første 'micro RGB' LCD TV er landet i Danmark - FlatpanelsDK

Samsungs første 'micro RGB' LCD TV er landet i Danmark

25 Jun 2026 | Rasmus Larsen |

Samsung skyder nu sin satsning på LCD TV med RGB LED i gang, markedsført som 'micro RGB'. Både R95H og R85H kan nu findes i danske butikker med lanceringsrabat på R85H.

'Micro RGB' repræsenterer fremover Samsungs bedste LCD TV. Her bruges RGB LED-lysdioder bag LCD-panelet til at udvide farverummet tættere på BT.2020, som er fundament under HDR-standarderne.

Du skal altså have indhold i HDR-format for at nyde godt af fordelene.

Med lanceringen glider Samsungs mangeårige satsning på 'QLED' i baggrunden nu hvor der også haves et bredt sortiment af OLED TV. Nye OLED TV er også på trapperne.

Samsung R85H
Samsung R85H

Samsung R95H og R85H

LCD-topmodellen hedder R95H, mens R85H giver nogle af samme fordele til en lavere pris. En af forskellene er antallet af LED-zoner i bagbelysningen, hvilket er afgørende for billedkvaliteten på LCD TV. Samsung oplyser generelt ikke antallet af zoner. Konkurrenter som Hisense, LG, Philips, Sony og TCL lancerer ligeledes LCD TV med RGB LED i år under marketingnavne lige fra 'True RGB' til 'micro RGB' og 'RGB-miniLED'. Disse skærme må ikke forveksles med micro-LED TV, hvor LCD-panelet er helt væk. Samsung sælger også micro-LED, men de er stadig ekstremt dyre. En anden forskel er, at R95H er 'Wireless One Connect Ready'. Portene sidder i TV'et, men man kan tilføje en ekstern boks for at gøre tilslutningen trådløs, hvilket samtidig tilføjer ekstra HDMI-porte. Begge modeller har HDR10+ Advanced som modtræk til Dolby Vision 2, hvilket Samsung stadig går udenom. Læs også: Oversigt: Samsung 2026 TV-skærme Der er også 4K-opløsning, Dolby Atmos, Eclipsa Audio, fire HDMI 2.1, mat skærmbelægning, Tizen-platform til apps og andre funktioner. Tryk på modellerne i tabellen for fulde specifikationer. Danske priser og forhandlere fremgår af tabellen. Som altid vil priserne falde henover året.

Samsung 'micro RGB' – danske forhandlere

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsungs første 'micro RGB' LCD TV er landet i Danmark

25 Jun 2026 |

GTA 6 giver fysiske skiver dødskysset

25 Jun 2026 |

Oversigt: Sony 2026 TV-skærme

24 Jun 2026 |

Rygte: Næste Apple TV 4K får Siri AI, måske opfrisket fjernbetjening

23 Jun 2026 |

Nu lanceres Steam Machine – dyrere end PS5 Pro

23 Jun 2026 |

Første 8K-certificerede og '4K Cinematic' filmafspiller lanceret

22 Jun 2026 |