Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRygte: Næste Apple TV 4K får Siri AI, måske opfrisket fjernbetjening - FlatpanelsDK

Rygte: Næste Apple TV 4K får Siri AI, måske opfrisket fjernbetjening

23 Jun 2026 | Rasmus Larsen |

Den næste Apple TV 4K boks er igen i rygtemøllen, denne gang med Apple Intelligence, Siri AI, opgraderet chip og måske en opfrisket fjernbetjening.

Det er Bloomberg, der igen mener at vide noget, men særligt timingen bør tages med et gran salt. 

Mark Gurman plejer at have ret godt styr på detaljerne, men han har dog siden 2024 meldt næste Apple TV 4K på vej, først i 2024, så i 2025 og nu i 2026. Hans argument: Apple venter med at lancere indtil Siri AI er klar.


Apple Intelligence og Siri AI

Apple Intelligence og Siri AI vil fra efteråret være understøttet på tværs af Apples andre platforme, så det virker ganske sandsynligt, at Apple TV 4K også får systemerne. - "Det nye Apple TV og HomePod mini med Apple Intelligence er begge i meget avanceret testfase. Jeg ville blive overrasket, hvis de ikke også kommer i år. Men forvent ikke større ændringer i disse produkter, udover understøttelse af den nye Siri og muligvis en tweaked Apple TV fjernbetjening," skriver Mark Gurman for Bloomberg. Siri AI er på nuværende tidspunkt ikke supporteret i EU-lande, hvilket ifølge Apple skyldes EU's krav under Digital Markets Act (DMA), der går imod privatlivsbeskyttelse i AI-systemer.

Nye chips

Apple Intelligence og Siri AI kræver ny, hurtigere chip i Apple TV. Bloomberg skrev sidste år, at det bliver A17 Pro, som banede vej for AAA-konsolspil med ray-tracing på Apples enheder, men om forsinkelsen ændrer på planerne, må tiden vise. A17 Pro og nyere understøtter i øvrigt hardware-dekodning af AV1. Bloomberg har også tidligere skrevet, at næste Apple TV får Apples egen chip til WiFi og Bluetooth, der angiveligt vil forbedre samspillet med andre Apple-enheder. Boksen vil ikke understøtte 8K, har mediet også skrevet. Det peger alt sammen i retning af Apple TV 4K (4th Gen). Læs også: Vores ønskeliste til næste Apple TV og tvOS

tvOS 27 dropper ældre enheder

Apple præsenterede tidligere på måneden tvOS 27, som skærer både Apple TV HD og Apple TV 4K (1st Gen) fra. Allerede i tidligere udgivelser har de to bokse været ude af stand til at håndtere flere nye funktioner på grund af forældet hardware. At Apple TV 4K er sakket så langt efter selskabets andre platforme er et resultat af, at hardwaren ikke har været opgraderet siden november 2022. Det er den hidtil længste periode mellem to Apple TV. Google lancerede den opgraderede Google TV Streamer i sommeren 2024. Nvidia Shield har ikke været opgraderet siden oktober 2019. - Kilde: Bloomberg

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: Næste Apple TV 4K får Siri AI, måske opfrisket fjernbetjening

23 Jun 2026 |

Nu lanceres Steam Machine – dyrere end PS5 Pro

23 Jun 2026 |

Første 8K-certificerede og '4K Cinematic' filmafspiller lanceret

22 Jun 2026 |

Test: TCL X11L (SQD-miniLED)

19 Jun 2026 |

Tv-vaner flyder i mange retninger, men flow-tv lever stadig

19 Jun 2026 |

TCL udfordrer Samsung The Frame med tre nye Nxtvision TV

18 Jun 2026 |