Valve lancerer Steam Machine, der er en kompakt PC, som kan tilsluttes TV-skærmen eller PC-monitoren, for at give adgang til spil fra Steam. Men den er meget dyr.
Steam Machine blev præsenteret i november 2025 og skulle have været på markedet i starten af 2026, men RAM-krisen har forsinket den indtil nu.
Lanceringen bliver med et højere prisskilt end både Valve og forbrugere havde forventet: 1039 Euro, hvilket svarer til knap 7.800 danske kroner.
Til sammenligning sælges PlayStation 5 Pro til en vejledende pris på 900 Euro. Steam Machine har omtrent halvdelen af den grafiske ydeevne.
Ikke en klassisk spilkonsol
Valve forsøgte sig med Steam Machine for 10 år siden, men uden held. Det bliver igen en svær fødsel for deres hybrid konsol/PC, som nogen havde håbet kunne udfordre særligt PlayStations dominans i stuen.
Steam Machine er dog ikke en klassisk konsol, slår Valve fast. Derfor subsidieres prisen ikke. Kunderne betaler i stedet fuld pris på hardwaren, men til gengæld er spillene på Steam ofte billigere end hos PlayStation og Xbox.
Steam Machine. Foto: Valve
Påvirker pris og tilgængelighed
Valve tilføjer, at det ikke kun er prisen, der er ramt af RAM-krisen. Udfordringen betyder også begrænset tilgængelighed, hvorfor der indføres et reservationssystem, som udvælger folk med en vis grad af tilfældighed fra en venteliste.
- "Den samlede konsekvens er, at vores oprindelige mål for prisen på Steam Machine ikke længere er realistisk. Derfor afspejler de priser, vi deler i dag, den aktuelle situation for produktionen – eller mere præcist prisen på de komponenter, som vi har sikret os i løbet af de seneste seks måneder. Prisen var ikke det eneste, der blev påvirket af dette; det gjorde tilgængeligheden også," siger selskabet.
SteamOS, som bruges i Steam Machine, kan alternativt installeres på en normal PC. Lige nu virker det kun med AMD-grafikkort, men Valve arbejder på at tilføje support for Nvidia, oplyses det.
Læs også: Steam Machine-konsollen får nok HDMI 2.1 alligevel
Største konfiguration koster ca. 11.000
Startprisen er høj, men vil man også have Steam Controlleren og 2TB, i stedet for 512GB som i standard-konfigurationen, må man hoste op med ikke mindre end 1428 Euro, hvilket svarer til 10.700 kroner.
Valves nye VR-headset, Steam Frame, er stadig forsinket og uden prisskilt.
Steam Machine kan bestilles nu på store.steampowered.com med første leverancer den 29. juni.
Steam Machine – specifikationer
| General
CPU:
Semi-custom AMD Zen 4 6C / 12T
up to 4.8 GHz, 30W TDP
GPU:
Semi-Custom AMD RDNA3 28CUs
2.45GHz max sustained clock, 110W TDP
RAM
16GB DDR5 + 8GB GDDR6 VRAM
Power
Internal power supply, AC power 110-240V
Storage
Two Steam Machine models
512GB NVMe SSD
2TB NVMe SSD
Both models include a high-speed microSD card slot
Connectivity
Wi-Fi
2x2 Wi-Fi 6E
Bluetooth
Bluetooth 5.3 dedicated antenna
Steam Controller
Integrated 2.4 GHz Steam Controller wireless adapter
I/O
DisplayPort 1.4
Up to 4K @ 240Hz or 8K@60Hz
Supports HDR, FreeSync, and daisy-chaining
HDMI 2.0
Up to 4K @ 120Hz
Supports HDR, FreeSync, and CEC
USB
Two USB-A 3.2 Gen 1 ports in the front
Two USB-A 2.0 High speed ports in the back
One USB-C 3.2 Gen 2 port in the back
Networking
Gigabit ethernet
LED Strip
17 individually addressable RGB LEDs for system status and customizability
Size and Weight
Size
152 mm tall (148 mm without feet), 162.4 mm deep, 156 mm wide
Weight
2.6 kg
Software
Operating System
SteamOS 3 (Arch-based)
Desktop
KDE Plasma |
Flatpanels