Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV appen er landet på Philips TV med Titan OS - FlatpanelsDK

Apple TV appen er landet på Philips TV med Titan OS

17 Jun 2026 | Rasmus Larsen |

Titan OS-platformen, som bruges i alle nye Philips TV-modeller, har fået tilgang af Apple TV appen med support for 4K, Dolby Vision og Dolby Atmos.

Philips tog i år en beslutning om at udfase Google TV til fordel for Titan OS, efter at have kørt Titan OS ind fra bunden af modelprogrammet siden 2024. Det gælder også årets nye OLED TV.

Titan OS har visse huller i app-supporten, men holdet bag har sagt, at det er en prioritet at få apps ombord. Det har i de seneste par år givet Amazon Prime Video, HBO Max, Disney+, YouTube og ikke mindst Netflix. Der er også kommet visse danske apps som DRTV og Viaplay.


Nu lanceres Apple TV appen

Med tilføjelsen af Apple TV appen tilbyder Titan OS nu alle de store amerikanske streamingtjenester, med mindre SkyShowtime tælles med. SkyShowtime følger senere på året, oplyses det. Apple TV appen giver adgang til Apples streamingtjeneste med serier som Cape Fear, For All Mankind, Ted Lasso, Silo, Severance og Widow's Bay samt film som F1 The Movie og Killers of the Flower Moon.
Apple TV Titan OS
Apple TV på Titan OS. Photo: Titan

Nye og ældre Philips TV

Apple TV appen til Titan OS understøttes på Philips TV-modellerne fra 2026 og 2025. Appen understøtter 4K, HDR10, Dolby Vision og Dolby Atmos, oplyser Philips til Flatpanels. Samtlige serier og film fra Apple er i 4K HDR. Flatpanels har ikke adgang til Titan OS pt. og har ikke modtaget svar på, om der også er adgang til Apples katalog af købe- og lejefilm. Det er ikke altid, at Apple TV appen til trejdepartsplatforme har adgang til filmbutikken. Titan OS bruges primært af Philips, men findes også i TV-skærme fra AOC og JVC.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |

LG lancerer sine første 'micro RGB' og 'mini RGB' LCD TV

15 Sep 2026 |

TV 2 presses af tech-giganter: Sådan vil de forblive nummer 1

15 Sep 2026 |