Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFox køber TV-platformen Roku i handel til 140 mia. kroner - FlatpanelsDK

Fox køber TV-platformen Roku i handel til 140 mia. kroner

16 Jun 2026 | Rasmus Larsen |

Roku, der har Roku OS-platformen, Roku TV-skærme og streamingbokse, opkøbes af Fox Corp, hvilket giver mediekoncernen adgang til over 100 mio. husstande, primært i Nord- og Sydamerika.

Det begynder at ligne en tendens.

TV-mærker og TV-platforme bliver opkøbt af større selskaber, der søger vertikal integration; ejerskab over både TV-platform, indhold og reklamesystemer. Fox' opkøb af Roku til 22 milliarder dollar (142 mia. DKK) – hvis myndighederne godkender det i 2027 – følger i hælene på butikkæden Walmarts opkøb af TV-mærket Vizio i 2024.


Hvad det betyder

Roku er blandt de største TV-platforme, men aldrig nået til Norden, så det får ikke de store konsekvenser for os. Fox er heller ikke stor i Danmark. Det fortæller os dog noget om udviklingen på TV-markedet. Roku lancerede sin første medieafspiller i 2008 efter at være blevet udskilt fra Netflix, da streamingtjenesten besluttede ikke selv at konkurrere på hardware. I Nordamerika var Roku med til at definere de tidlige år af streaming-æraen – i stil med Blackberry smartphones. I dag har Roku forvandlet sig selv til først og fremmest være en reklameselskabet, der viser reklamer op mod indhold fra egen streamingtjeneste, Roku Channel, og gratis-tjenester som Tubi, der allerede var ejet af Fox. Roku giver også adgang til Disney+, HBO Max, Netflix mv. På trods af opkøbet insisterer selskaberne på, at Roku fortsat vil være en åben, neutral platform for partnere. Denne position har dog i flere år været udfordret efter Roku er begyndt at fremhæve mere og mere indhold på hjemmeskærmen.
Roku
Roku hovedskærmen

Fox-nyheder og sport på Roku

Fox planlægger at bringe sit live-tv, nyheder og sport til Roku i stor stil. Roku er indgangen til over 100 millioner hjem verden over, dog klart flest i Nord- og Sydamerika, og en smule i visse europæiske lande såsom Storbritannien og Tyskland. - "Dette er et skelsættende øjeblik for Fox og en naturlig forlængelse af den målrettede og fokuserede strategi, vi har fulgt i næsten et årti. I 2019 omlagde vi virksomheden med fokus på live-nyheder og sport. I 2020 opkøbte vi Tubi, som under vores ledelse er blevet en af de mest succesfulde streamingforretninger. I dag tager vi det næste skridt ved at samle den mest værdifulde portefølje af live-indhold inden for videoforbrug med den førende streamingplatform, som amerikanerne ser tv gennem. Kombinationen vil udvide vores tilstedeværelse i højvækstområder og give et markant løft til vores samlede vækstprofil," sagde Lachlan K. Murdoch, CEO for Fox Corp (maskinoversat). "Roku var pioner inden for streaming-tv og har udviklet sig til en førende CTV-platform. Sammen har vi ambitioner om at lede det næste kapitel i dens udvikling." Alternativer til Roku er blandt andet Amazon FireTV, Apple TV 4K (tvOS), Google TV, LG's webOS på Smart TV, Samsungs Tizen på Smart TV m.fl.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danmark får sin første LED-biografskærm næste måned

16 Jun 2026 |

Første HDMI 2.2 produkter forventes klar i 2027 – også TV-skærme?

16 Jun 2026 |

Fox køber TV-platformen Roku i handel til 140 mia. kroner

16 Jun 2026 |

TV 2 Play appen fjernet på ældre Smart TV

15 Jun 2026 |

Danske priser på 2026 Philips TV: OLED bliver billigere igen

15 Jun 2026 |

Snart kan du bede Gemini om at ændre TV-indstillinger

12 Jun 2026 |