Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonmacOS 27 tilføjer support for ultrawide monitorer - FlatpanelsDK

macOS 27 tilføjer support for ultrawide monitorer

10 Jun 2026 | Rasmus Larsen |

Efter hidtil kun at have understøttet ultrawide skærme i begrænset omfang, bringer macOS 27 Golden Gate fuld support for ultrawide til Mac og MacBook.

Den nye funktion blev annonceret under WWDC 26 i denne uge.

- "Nu kan du få højere opløsninger på ultrawide-skærme, såsom 5K ved 120Hz. Og dine skærmopsætninger forbliver præcis, som du efterlod dem, så du får en problemfri oplevelse, hver gang du tilslutter," meddelte Apple.

Den kommende opdatering til macOS 27, som forventes klar til efteråret, er kun kompatibel med Apple Silicon-baserede Mac-computere. Ingen af de ældre Intel-baserede Mac-computere får macOS 27.


Ultrawide på Mac, Vision Pro & Apple TV 4K

Ingen af Apples Mac eller MacBook modeller har ultrawide-panel, og der er ingen rygter om kommende ultrawide-produkter fra Apple, så opdateringen er primært tiltænkt brugere, der tilslutter eksterne monitorer til arbejde eller gaming. Disse skærme i 21:9-billedformat måler typisk 29 til 49 tommer med opløsninger som 2560x1080, 3440x1440 og 5120x2160 (5K2K). Apple har dog vist stigende interesse for ultrawide. I slutningen af 2024 tilføjede selskabet understøttelse af ultrawide med virtuelle Mac-skærme i Apple Vision Pro med udgivelsen af visionOS 2.2. På samme tidspunkt fik Apple TV 4K (3rd Gen) support for ultrawide til monitorer, projektorer og TV-skærme med udrulningen af tvOS 18.2. Ultrawide-skærme er også blevet mere populære andre steder. Du kan se alle de kommende 21:9 OLED-monitorer, der lanceres i 2026, her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nu stiger UHD Blu-ray afspillere også i pris

10 Sep 2026 |

Netflix har redesignet sin app til iPhone Duo

10 Sep 2026 |

TCL's nye soundbarer har 'Audio by Bang & Olufsen', op til 11.1.4 Atmos

09 Sep 2026 |

Viaplay-kunder kan nu tilkøbe Apple TV streaming med rabat

09 Sep 2026 |

LG Smart TV taget i at kortlægge, optage lyd og transskribere

08 Sep 2026 |

Philips AmbiScape TV får Matter-over-Thread til flere lamper

08 Sep 2026 |