Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonÆldre Apple TV-bokse får ikke tvOS 27 - FlatpanelsDK

Ældre Apple TV-bokse får ikke tvOS 27

09 Jun 2026 | Rasmus Larsen |

For første gang afskæres ældre Apple TV-bokse fra nyeste version af tvOS. Det sker når tvOS 27 senere på året forbigår Apple TV HD og Apple TV 4K (1st Gen).

tvOS 26.6 bliver endestationen for Apple TV HD. Dermed har boksen siden sin lancering i 2015 fået nyeste tvOS i 11 år i streg inkl. en strøm af nye funktioner.

Det samme bliver tilfældet for Apple TV 4K (1st Gen). Den har fået 9 års tvOS-opdatering.

 Læs også: Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

Begge bokse bliver ved med at virke som hidtil til streaming-apps mv. De får bare ikke længere større opdateringer med nye funktioner. Det er muligt, at der kommer mindre opdateringer med fejlrettelser eller sikkerhedsopdateringer.


Hvorfor nu?

Under WWDC 26 nåede Apple i sin udviklerdokumentation at nævne begge bokse som kompatible med tvOS 27 betaen, men selskabet har sidenhen korrigeret sig selv, så kun Apple TV 4K (2nd Gen) og Apple TV 4K (3rd Gen) er kompatible med tvOS 27.
tvOS 27.0
tvOS 27 er kompatibel med Apple TV 4K (2nd Gen) og senere, bekræfter Apple. Foto: Flatpanels
Spørgsmålet er, hvorfor det sker med tvOS 27 og ikke sidste års tvOS 26, der bød på ny Liquid Glass- brugerflade, der alligevel ikke kunne køre på de to ældre bokse? Sker det som optakt til andre nyheder i tvOS 27, vi først hører om senere på året? Et andet aspekt er, at selvom de ældre bokse har fået senere års tvOS-opdateringer, så er der en stigende mængde funktioner, der ikke virker på de ældre bokse på grund af hardware-begrænsninger. Det sker igen med tvOS 27, hvor visse funktioner kun virker på Apple TV 4K (3rd Gen). Læs også: Guide: Disse funktioner virker kun på nyere Apple TV 4K

Opgraderet hardware til Siri AI?

Der har længe floreret rygter om opgraderet Apple TV 4K med hurtigere chip og andre nyheder. Opgradering er hardwaren er nødvendig, hvis Apple Intelligence og Siri AI skal supporteres på Apple TV 4K. Det er også nødvendigt, hvis de konsolspil, der findes til Mac, iPad og iPhone skal kunne afvikles på boksen. Læs også: Vores ønskeliste til næste Apple TV og tvOS

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

OLED når ny milepæl med 700 nits lysstyrke i fuld skærm

25 Jul 2026 |

Sommerens bedste sci-fi – opdateret

25 Jul 2026 |

Blu-ray fylder 20 år, UHD Blu-ray fylder 10

24 Jul 2026 |

Nyt Bugatti TV koster lige så meget som en sportsvogn

24 Jul 2026 |

Fodbold-VM kulminerede med stor dansk seertinteresse

23 Jul 2026 |

Samsung lancerer sin første 6K monitor til 10.500 kroner – 6K 3D på vej

23 Jul 2026 |