Asus annoncerer første 25" OLED-monitor: 540Hz i 1080p
01 Jun 2026 | Rasmus Larsen |
OLED er endelig på vej til mindre monitorer – noget mange gamere har efterspurgt. Asus XG259QWPG Ace har et Tandem WOLED-panel med 540Hz, men er begrænset til 1080p opløsning.
Asus kalder den "verdens første OLED esports-monitor". Selvom den ikke er den hurtigste OLED-monitor på markedet – der findes modeller med 720Hz – så forventer vi stadig, at den bliver meget populær, hvis prisen er rigtig.
Skærmen er målrettet professionelle og entusiast gamere, der spiller hurtige, konkurrenceprægede spil, hvor høj opdateringsfrekvens kombineret med OLED's ekstremt hurtige responstid kan give fordele. Monitoren vil samtidig levere et markant løft i billedkvalitet sammenlignet med de TN LCD-monitorer, der typisk bruges i dag. Den er udviklet i samarbejde med Blast og PGL.
Den første 25-tommer OLED
Asus XG259QWPG er den første 25-tommer OLED-monitor – eller helt præcist 24,5 tommer. Den er udstyret med et Tandem WOLED-panel med blank skærmbelægning, 540Hz, 0,02 ms responstid og 1920x1080 pixels.
Asus fremhæver desuden, at den har 15% kraftigere højlys, 25% større farvevolumen og 60% længere levetid sammenlignet med sidste generatio af WOLED.
- "De nye ROG Swift OLED PG27UCWM, PG32UCWM og Strix OLED XG259QWPG Ace har også GaNFET i strømforsyningsdesignet for at optimere varmeafledningen. Resultatet er næsten 35% mindre spildvarme på det varmeste punkt i systemet og et 10% fald i temperaturen ved udledning, hvilket giver en længere OLED-levetid uden at gå på kompromis med ydeevnen," tilføjede Asus.
Læs også: Dell præsenterer to nye RGB-stripe OLED monitorer inkl. første 39" 5K2K
2026 eller 2027?
Monitoren fremvises på Computex-messen i Taiwan i denne uge, men vi ved endnu ikke, hvad den kommer til at koste, eller hvornår den lander.
LG Display og Asus forsøger tydeligvis at komme Samsung Display i forkøbet. Rygtet vil vide, at Samsung Display arbejder på et 24-tommer QD-OLED panel, der forventes klar næste år.
Asus XG259QWPG – specifikationer
Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev
Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.