TCL tilbyder begge teknologier i år, men bruger 'SQD-miniLED' i sit flagskib, X11L, fremfor for RGB LED, der bruges i skridtet ned, RM9L. Hvorfor? Hør deres forklaring.

Dermed går TCL til markedet med et andet budskab end Hisense, Samsung og Sony, som alle tre positionerer RGB LED som deres ypperste bagbelysningsteknologi til LCD TV i år.

Disse forbedrede LCD TV skal ud og kæmpe med OLED TV, der ligeledes har fået større farverum og højere lysstyrke over de seneste år.


RGB LED versus 'super' QD-miniLED
Man skal holde tungen lige i munden for at få styr på de mange betegnelser, men kort fortalt er RGB LED branchens fællesbetegnelse for hvad der i marketingøjemed kaldes 'micro RGB', 'RGB-miniLED', 'TrueRGB' mv.

RGB LED skal ikke forveksles med micro-LED, hvor der også bruges lysdioder i rød, grøn og blå (RGB). RGB LED er en type bagbelysning, der stadig kræver et LCD-panel foran, idet der kun er nogle få tusind lysdioder. Micro-LED er næste skridt, hvor man helt fjerner LCD-panelet, fordi der er millioner af RGB-lysdioder (24,88 mio. med 4K-opløsning), men det er et emne til en anden gang.


MiniLED er også en type bagbelysning, men her udsender alle dioder blåt lys. Dette lys konverteres til rød og grøn, typisk med quantum dots (QD), før det når LCD-panelet, som dernæst regulerer lys og farver til det billede, vi ser på skærmen – denne kombination kaldes til tider QD-miniLED. Nyeste udgave har 'super' quantum dots, der giver endnu klarere farver tættere på RGB LED. Det fungerer sådan her:


Oveni har man så zonestyring, der inddeler de mange lysdioder i bagbelysningen i zoner, som kan styres individuelt bag LCD-panelet. Skinner solen f.eks. kun oppe i højre hjørne af billedet, da kan lysstyrken i disse lysdioderne intensiveres uden resten af billedet påvirkes. Jo flere zoner, desto bedre og mere præcis styring af lys og kontrast, og desto færre lysglorier (blooming) om lyse objekter. Flere zoner gør det også muligt at fremvise mere funklende højlys i film og spil.

Det illustreres på disse billeder, hvor LCD-panelet er fjernet, så du kan se, hvordan miniLED og RGB LED bagbelysninger og zoner fungerer. Øverst til venstre er referencebilledet på en normal skærm. Øverst til højre ses 75" TCL X11L (11520 zoner) med SQD-miniLED og nederst til højre ses 85" TCL RM9L (2912 zoner) med RGB LED. Læg mærke til, hvordan X11L's miniLED-bagbelysning med sine 11520 zoner har nok zoner til at gengive et groft omrids af det rigtige billede. RM9L kan til dels med sine 2912 zoner, men uden referenceskærmen oppe til venstre ville det nok være svært at tyde. 65" RM7L nederst til venstre har kun 448 zoner, så hver zone dækker 18.514 pixels.


I dette tredje eksempel nedenfor læg da mærke til, hvordan lygtepælene oplyses mere individuelt på TCL X11L øverst. Hvis lysende elementer i et billede ikke kan oplyses i LED-bagbelysningens zoner – hvis der ikke er zoner nok – kan de ikke funkle med høj lysintensitet (med mindre zoner slår ind alligevel og overeksponerer området omkring det lysende objekt, hvilket ikke ser godt ud).

Samme koncept i øvrigt årsagen til, at små lyse objekter i billedet ofte funkler mere på OLED TV, selvom de på papiret måtte have lavere lysstyrke. I fremtiden bør LCD TV stræbe mod at få så mange zoner, at de små lysende vinduer i højhusene i baggrunden – eller stjerner på himlen – også kan oplyses individuelt.


Vi har filmet præsentationen af TCL Europas Product Development Director, Marek Maciejewski, hvis du ønsker at se den. Marek kommer også ind på forskellen i optisk distance mellem SQD-miniLED og RGB LED:


Er SQD-miniLED bedre end RGB?
Først skal det nævnes, at RGB LED øger farvemætningen i rød, grøn og blå, så der på LCD TV kan gengives et større farverum tættere på BT.2020 farverummet, hvilket er fundament under moderne HDR-videostandarder inkl. Dolby Vision 2 og HDR10+ Advanced. Det større farverum er den primære fordel ved RGB LED.

Ved et arrangement i Warszawa, Polen, hvor Flatpanels deltog, argumenterede TCL imidlertid for, at de nye 'super' quantum dot opnår meget tæt på samme dækning af BT.2020 farverummet.

Den anden årsag, ifølge TCL, er, at miniLED kan have flere zoner. Det skyldes, at RGB LED i hver zone skal have røde, grønne og blå lysdioder, der skal kunne styres individuelt, hvilket kræver mere plads til styreelektronik og varmeafledning samt mere processorkraft – som er dyrere. Med RGB LED angives antallet af zoner til tider ved at gange med tre på grund af RGB. Det er dog et noget optimistisk perspektiv, da kun individuelle zoner for alvor bidrager til forbedret lysstyring, kontrast og højlys. Vær derfor på vagt, når du hører tal for zoner.

Den tredje årsag er 'crosstalk'. Farvenuancerne fra RGB kan "bløde" ind i nærliggende objekter i billedet. Det kan eksempelvis gøre et ansigt mere blåligt, hvis det vises op mod en blå himmel eller mere rødligt pga. en rød kasket. Man vil kunne se effektens grundform med f.eks. et rødt objekt på en sort baggrund, hvor lysglorien omkring det røde objekt også vil være rød osv.

Flatpanels har set eksempler på dette siden introduktionen af RGB LED sidste år, men i sidste ende afhænger det også af algoritmen, der styrer RGB-dioderne. Hvor ofte overgår de til at lyse hvidt (samme intensitet i RGB)? Er algoritmen konservativ eller aggressiv? Og allervigtigst antallet af zoner, hvilket i dag kun er nogle få tusind, men ideelt set burde være flere hundredetusind – så nærmer vi os micro-LED.

Crosstalk kan også føre til den modsatte effekt. Hvis der er hvide elementer i billedet, som overlapper indover farver på f.eks. tøj eller mønstre, kan farverne miste mætning og intensitet på grund af den måde, som RGB-lysdioder styres. Crosstalk afhænger af den specifikke scene i filmen eller spillet, så det er svært at kvantificere, men i praksis kan det påvirke BT.2020 farverummet på LCD TV med RGB LED, mens miniLED forbliver konsistent uanset farvesammensætningen i billedet.

Det observerede The Verge ved en demonstration på branchemessen Display Week 2026, hvor Nanosys supplerede med disse grafer. Læg mærke til, at BT.2020 – altså hvor stort et farverum TV'et viser – afhænger af, hvor stor en del af skærmen, det blå felt oplyser (hhv. 100% fuld skærm, 10% eller 1% af skærmen). Nanosys er selskabet bag quantum dots, så de har selvsagt en interesse i at tale RGB LED ned – der bruges ikke quantum dots i RGB LED.


Anmeldelser vil give os svar
Omvendt kan RGB LED i andre scener have en smule størres mætning i farver, såfremt indholdet er skabt i HDR-format og tager BT.2020 farverummet i brug. Det fik vi syn for med demomateriale, der i sagens natur er meget farvestrålende, og så det også i glimt på TCL RM9L op mod TCL X11L.

Visse af TCL's argumenter er ikke desto mindre overbevisende, og vi er fundamentalt enige i, at det først og fremmest er antallet af zoner, der driver udviklingen i billedkvalitet på LCD TV – det er også derfor OLED TV er så gode, da hver pixel er egen "zone" – men det er klart, at vi skal efterprøve påstandene, før vi kan stå inde for dem.

Det gør vi snarest i anmeldelser af TCL X11l, RM9L og 2026-modeller fra andre mærker.