Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLas Vegas' spektakulære Sphere får to søskende inden 2030 - FlatpanelsDK

Las Vegas' spektakulære Sphere får to søskende inden 2030

25 May 2026 | Rasmus Larsen |

Det er en spektakulær oplevelse både inde og ude takket være LED-skærmteknologi, og snart vil flere kunne opleve Sphere, når der bygges to nye i Abu Dhabi og Maryland.

Vi skrev om den 2,3 mia. dollar dyre Sphere i Las Vegas i 2023. Den måler 112 meter i højden og 157 meter i bredden, og har verdens største LED-skærm, buet omkring arenaen med 16K x 16K opløsning, 164.000 beamforming-højttalere og '4D'-oplevelser med haptiske sæder samt vind- og tågemaskiner.

Den udvendige LED-skærm er tændt døgnet rundt og er blevet et vartegn i Las Vegas, mens skærmen indenfor viser indlevende biografoplevelser, livekoncerter med tilhørende grafik på den enorme LED-skærm, keynotes mv.

Det er den samme LED-teknologi, der i disse år finder vej til high-end biografer, hvor Samsung, Sony og LG håber at erstatte projektorer med LED-skærme, der kan levere lyse og farverige HDR-oplevelser på niveau med high-end TV-skærme – bare i langt større format.

 Læs også: Samsung bringer 4K 120Hz HFR til biografer med nye LED-skærme

The Sphere U2
U2s åbningskoncert i Sphere Vegas. Foto: Richfury, Photo Director The Sphere Vegas, Instagram

To nye Spheres på vej

Adm. direktør James Dolan har tidligere sagt, at målet er at bygge et "globalt netværk af Sphere", og nu er yderligere to arenaer annonceret. Den anden Sphere åbner på Yas Island i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater mod slutningen af 2029 – tæt på Formel 1 banen. Den bliver i store træk identisk med den i Las Vegas med op til 20.000 siddepladser, en 16K x 16K LED-skærm indvendigt, 167.000 højttalere og en udvendig LED-skærm, der vil være tændt døgnet rundt. Prisen forventes at falde til 1,7 mia. dollar.
Sphere Abu Dhabi
Konceptbillede af Sphere Abu Dhabi. Foto: DCT Abu Dhabi / Sphere Entertainment
Den tredje Sphere opføres i National Harbor i Maryland i USA og bliver en "mini"-Sphere med reduceret kapacitet på 6.000 pladser, men stadig med en 16K x 16K LED-skærm takket være fremskridt inden for LED-dioder. Den får også '4D'-effekter og en udvendig skærm, som dog slukkes om natten. Den forventes at stå klar i 2030. Sphere har også været under overvejelse i London i Storbritannien og Hanam i Sydkorea, men der er endnu ikke offentliggjort konkrete planer.
Sphere Las Vegas
Størrelsen på Sphere. Foto: Sphere Entertainment

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

tvOS 27 med nye tilgængelighed-funktioner til Apple TV

25 May 2026 |

Las Vegas' spektakulære Sphere får to søskende inden 2030

25 May 2026 |

Netflix udskyder endnu en storfilm for at give biografpremiere

22 May 2026 |

Første Chromecast begynder at fejle hos brugerne

22 May 2026 |

Oversigt: TCL 2026 TV-skærme

21 May 2026 |

LG introducerer første 1000Hz 1080p monitor

21 May 2026 |