Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG's nye "billige" OLED TV er landet i Danmark – priser fra 5.999 kroner - FlatpanelsDK

LG's nye "billige" OLED TV er landet i Danmark – priser fra 5.999 kroner

18 May 2026 | Rasmus Larsen |

LG B6E er billigere men leverer stadig billedkvalitet fra øverste hylde. Skærmene er nu tilgængelige i danske butikker til priser fra 5.999 kroner.

B6E er en af to nye modeller fra LG med såkaldt OLED SE (Special Edition) panel. Der kommer senere på året i tilsvarende modeller fra andre TV-producenter.

 Læs også: Oversigt: LG 2026 TV-skærme

OLED SE er et billigere panel i størrelser op til 83 tommer, der ikke har samme lysstyrke, farvedækning og antirefleksfilter, som de dyrere OLED-paneler. Det kan dog stadig levere 1000 nits lysstyrke, hvilket for bare få år siden var forbeholdt topmodeller.

LG B6E

Udfordrer miniLED LCD

Både LG Display, som producerer panelet, og LG Electronics, som laver forbrugerprodukterne, har positioneret OLED SE som direkte udfordrer til miniLED LCD, der kommer i mange afskygninger til attraktive priser. For at slå pointen fast lægger LG og forhandlere hårdt ud ved den danske lancering, hvor B6E er sat til tilbudspriser fra 5.999 kroner i 48 tommer. En 55-tommer koster 6.555 og en 65-tommer koster 8.440 kroner. Altså spritnye skærme, der lige er landet på markedet, med 4K, Dolby Vision, Dolby Atmos, HDMI 2.1, webOS 26 mv. Samsung har svaret igen ved at droppe prisen på sit 55-tommer S85F (en 2025 OLED-model) til 6.111 kroner, 8.222 kroner i 65 tommer og 9.999 kroner i 77 tommer. LG B6E er billigere i 83 tommer, hvor den koster 15.999 kroner. Se Tilbudsjagten.

Billigere OLED TV

De nye prisniveauer er mulige fordi produktionsomkostningerne på OLED TV paneler er faldet markant. Vi blev stillet billigere OLED TV i udsigt i år, og det ser ud til at blive en realitet. Tendensen forventes at fortsætte frem mod Black Friday. Det betyder også, at store OLED TV endelig er blevet til at betale. I skærme større end 83-tommer er miniLED LCD-teknologi fortsat mere konkurrencedygtig.

LG B6E OLED

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |