Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG, Samsung og TCL afslører priser på første RGB LED-modeller - FlatpanelsDK

LG, Samsung og TCL afslører priser på første RGB LED-modeller

15 May 2026 | Rasmus Larsen |

Den nye type LCD TV med RGB LED-bagbelysning bliver ikke billig, men bestemt heller ikke uopnåelig for købere på jagt efter store TV-skærme.

Konkurrencen i premium-segmentet intensiveres i år når LCD TV med RGB LED – ofte markedsført som 'RGB miniLED' eller 'Micro RGB' (ej at forveksle med microLED) – udfordrer OLED TV.

Med et udvidet farverum til HDR-indhold har producenter som Hisense og Samsung positioneret disse modeller som nye flagskibe, der overgår miniLED. TCL, LG og Philips placerer dem fortsat under deres topmodeller med henholdsvis 'SQD-miniLED' LCD og OLED teknologi.


Hvor meget koster de?

Det store spørgsmål har vedrørt prisen. De allerførste RGB LED-modeller sidste år var ekstremt dyre og fandtes kun i enorme skærmstørrelser. 2026 bliver første år, hvor teknologien kommer ned i mere stuevenlige formater. Vi har nu et klarere billede af prisniveauet. Samsungs topmodel starter på 30.000 kroner i 65" mens TCLs topmodel starter på 78.000 kroner i 85". Producenterne lancerer imidlertid også billigere modeller, hvor prisen når helt ned i 6.500 kroner på 50" LG MRGB85B, hvilket skyldes, at den ikke har zonestyring. TCL lancerer den billigere RM7L og Samsung R85H. Se alle priserne i tabellen nederst. Du kan sammenligne med bl.a. 2026 OLED TV i Flatpanels' TV-database og oversigter her. Hisense og Philips lancerer ligeledes LCD TV med RGB LED i år, men de danske priser kendes endnu ikke. I USA ligger Hisenses modeller på samme prisniveau som Samsung. Sony præsenterer sine varianter under navnet 'True RGB' senere på måneden.
Hisense RGB miniLED
Hisense lancerede nogle af de første modeller sidste år. I 2026 bliver LCD TV med RGB LED til at betale. Foto: Flatpanels

De er ikke ens

En fordel ved RGB LED er det udvidede farverum. Der skiltes med 100% BT.2020 – det fulde farverum under HDR – men vi forholder os skeptiske indtil vi har testet skærmene. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at ikke alle RGB LED-modeller er ens. De fleste har VA LCD-panel, men visse er udstyret med TCL's WHVA med bredere betragtningsvinkel. En vigtigere faktor for billedkvalitet er antallet af lyszoner i bagbelysningen, altså hvor granulært RGB-dioderne kan styres. Nogle producenter oppuster tallet ved at tælle røde, grønne og blå lysdioder særskilt (zoner gange 3), hvilket kan være misvisende. Vi kommer nærmere ind på dette i en senere artikel. Her er startpriserne i Danmark. Som altid vil de falde i takt med, at butikkerne kører tilbud.

LCD TV med RGB LED – startpriser

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Printet OLED er op til 35% billigere

15 May 2026 |

Årets sci-fi film? 'Project Hail Mary' nu tilgængelig derhjemme

14 May 2026 |

Netflix hæver nu priserne i Danmark – reklamepakke i 2027

14 May 2026 |

Danske priser på 2026 TCL TV

13 May 2026 |

Nye danske dogmefilm lander på Netflix

12 May 2026 |