Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDell skærer kraftigt i prisen på QD-OLED med ny 27" - FlatpanelsDK

Dell skærer kraftigt i prisen på QD-OLED med ny 27"

20 Apr 2026 | Rasmus Larsen |

Vi nærmer os et niveau, hvor de fleste købere kan være med, når Dell lancerer en ny 27-tommer QD-OLED monitor til en startpris på lidt over 3000 kroner.

Dell lancerede sidste år sin hidtil billigste QD-OLED monitor – kaldet AW2725D – til 4.700 kroner.

Præcis ét år senere banker Dell yderligere 1.500 kroner af prisen, så den nye 27-tommer Dell Alienware AW2726DM nu koster 3.280 kroner i vejledende pris, ifølge Dells danske side. Prisen falder yderligere, når forhandlerne starter priskonkurrence. I USA koster skærmen kun 350 dollar (2.220 kroner).


Dog visse kompromisser

Selvom QD-OLED har et meget højt bundniveau med klare farver, høj kontrast og hurtig responstid, så er der stadig forskelle mellem de billigste og dyreste paneler. Således må man her acceptere visse kompromisser. Opløsningen er lavere (2560x1440 pixels) og billedfrekvensen højst 240Hz. Det største kompromis synes dog at være lysstyrken, som er 200 nits i fuld skærm og 400 nits i højlys. Det kan blive en tak for lavt til brug i dagstimerne og HDR-billedkvalitet – HDR supporteres dog. Ikke desto mindre får man rigtig god billedkvalitet, der overstiger LCD-monitorer. Den gode billedkvalitet løfter både spil og film, men vær opmærksom på, at QD-OLED panelet er trekantede pixels, hvilket kan ses ved tekstarbejde.
Dell AW2726DM

Dells overgang til OLED

Med lanceringen fortsætter Dell sin overgang fra LCD til OLED teknologi. Hidtil har DM-serien været kendt som gaming-monitorer med IPS LCD-paneler. Dell har ligeledes startet overgang til OLED i mediemonitorer med lanceringen af Dell Plus S3225QC sidste år, men endnu ikke i profesionelle monitorer – de såkaldte UltraSharp. Det forventes, at markedet for OLED-monitorer 4-dobles inden 2030 drevet af adskillige nye fabrikker, der starter masseproduktion af OLED-paneler i år og næste år.

27" Dell Alienware AW2726DM – specifikationer

Dell AW2726DM
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |

AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

05 Jun 2026 |

TV 2 fra Los Angeles: Vi holder stadig øje med amerikanske serier

05 Jun 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i juni

05 Jun 2026 |

Her er første 27" 5K WOLED – og en BFI-prototype

04 Jun 2026 |

'Den gode stemning' kåret til årets danske tv-serie

04 Jun 2026 |