Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver - FlatpanelsDK

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 | Rasmus Larsen |

Netflix har ikke tidligere vist megen interesse for biografer eller fysiske skiver, men til sommer udsendes alle sæsoner af Stranger Things til samlere. Mere på vej?

Stranger Things: The Complete Series udsendes i samarbejde med Arrow Films på Blu-ray og UHD Blu-ray den 27. juli i år.

Der kommer to udgaver, Special og Deluxe, som begge indeholder alle fem sæsoner fordelt på 25 skiver. En Deluxe-udgave smider en 148-siders bog, plakater og andre ting oven i puljen. De bekræftet i Nordamerika (Special og Deluxe) og Storbritannien (Special og Deluxe) til priser fra 143 dollar og 160 pund. Boksen vil skulle importeres i Norden.

Stranger Things UHD Blu-ray
Stranger Things: The Complete Series i Deluxe-udgave på UHD Blu-ray. Foto: Arrow Films / Netflix

Netflix og fysiske skiver

Netflix er i dag kendt som verdens førende streamingtjeneste, men faktisk startede selskabet sine dage i USA med at udleje DVD-film (ikke Blu-ray), hvilket varede i 25 år til og med september 2023. Selskabet har derudover ikke gjort sig meget i at udgive film og serier på fysiske formater. De få titler, der er udgivet, har været særtilfælde, hvor andre studier har ejet rettighederne eller har licenseret indhold. Der har været få regionale udgivelser. Det har været på DVD og Blu-ray. Stranger Things: The Complete Series er anderledes og udgives af Netflix selv. Duffer-brødrene, der står bag serien, ønsker at bevare Stranger Things til fremtidige generationer. - "Vi har altid drømt om, at Stranger Things kunne ejes i sin helhed, ikke kun som en samlerudgave, men som en måde at bevare serien i årtier fremover" sagde Matt og Ross Duffer. Det er Netflix's måske største serie, som nu får en komplet, poleret udgivelse med fysisk og digitalt ekstramateriale inkl. interviews. Den udgives også på UHD Blu-ray i bedst mulige billedkvalitet i 4K Dolby Vision og Dolby Atmos-lyd i sæson 4 og 5 (DTS-HD MA 5.1 for de andre sæsoner).

Mere på vej?

Annonceringen har naturligvis fået samlere til at spørge om mere er på vej? Der er fremsat ønsker om blandt andet Squid Games, titler fra David Fincher (The Killer, Mank) og dokumentarer med David Attenborough. Læs også: UHD Blu-ray i fremgang efter flere års fald i USA På nuværende tidspunkt har hverken Netflix eller Arrow Films dog kommenteret på fremtidsplanerne og en beslutning vil givetvis afhænge af, om Stranger Things: The Complete Series bliver en succes.

Stranger Things: The Complete Series

Stranger Things UHD Blu-ray Specifikationer (Deluxe): - 4K (2160p) Ultra HD Blu-ray™ presentation in Dolby Vision of all forty-two episodes across five seasons and twenty-five discs - Original DTS-HD MA 5.1 surround and stereo audio for all episodes plus additional Dolby Atmos for Seasons 4 & 5 - Optional English subtitles for the deaf and hard of hearing - Optional audio description tracks - Deluxe packaging including brand new wraparound box artwork by Juan Ramos - Interviews with the cast and crew - Behind-the-scenes featurettes - Set tours - Bloopers - Palace Arcade coin - Self-adhesive Hellfire Club patch - Exclusive Hellfire Club d20 - Twenty-five artcards from all five seasons - Five double-sided posters featuring original artwork by Kyle Lambert - Reversible sleeves featuring brand new artwork by Juan Ramos and original artwork by Kyle - Lambert - Double-sided fold-out Hawkins map - 148-page perfect-bound artbook including original design sketches, concept art, storyboards and new writing from the Duffer Brothers, Shawn Levy, Andrew Stanton & more
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |

'Avatar: Fire and Ash' udgives digitalt næste uge, UHD Blu-ray i maj

25 Mar 2026 |

Apple frigiver tvOS 26.4 med ny lydfunktion mm.

25 Mar 2026 |

Home entertainment nu ca. 8 gange større end biografer

25 Mar 2026 |