Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTv-branchen vil have EU til at regulere Smart TV - FlatpanelsDK

Tv-branchen vil have EU til at regulere Smart TV

24 Mar 2026 | Rasmus Larsen |

TV-platforme og stemmeassistenter bør reguleres på hårdest mulige måde af EU, mener en større gruppe tv-broadcastere, der blæser til kamp mod tech-giganterne.

Streamingtjenester har allerede rusket op i tv-markedet efter et årti med vild vækst hos Netflix, Disney, Amazon m.fl.

Denne omstilling begynder at få konsekvenser ud over tv-tjenester, navnlig hvem der styrer distributionen af indhold, altså de selskaber, som ejer TV-platformene i Smart TV og mediebokse. De står til at blive fremtidens gatekeepere i stil med YouSee i æraen for tv-kanaler.


Vil have Smart TV reguleret

Derfor vil brancheorganisationen Association of Commercial Television and Video on Demand Services in Europe (ACT), der tæller bl.a. Canal+, RTL, ITV, Disney, Warner Bros Discovery, Sky, Paramount+ og NBCUniversal, have Smart TV reguleret. De mener, at Smart TV og streamingbokse bør reguleres som gatekeepere under EU's strengest regler, Digital Market Act (DMA). Det skriver Reuters. I praksis er det tech-giganternes TV-platforme, de ønsker reguleret. De ønsker også stemmeassistenter som Amazons Alexa, Apples Siri og Googles Gemini reguleret under DMA. Brevet er medunderskrevet af Association of European Radios (AER), European Broadcasting Union (EBU), European association of television and radio sales houses (egta), Confindustria Radio Televisioni (CRTV), Televisión Comercial en Abierto (UTECA) og Verband Österreichischer Privatsender (VOP).
LG Smart TV
Tv-producenter styrer hvad der vises – og ikke vises – på Smart TV. Foto: LG webOS

Tech-giganter tager styringen

Android/Google TV har eksempelvis øget sin markedsandel fra 16% til 23% fra 2019 til 2024, mens Amazon FireTV er vokset fra 5% til 12%. Samsungs Tizen OS sidder på 24%, ifølge en undersøgelse fra 2025, skriver Reuters. - "Et begrænset antal aktører får derfor en stigende evne til at påvirke udfald for millioner af brugere og virksomheder ved at kontrollere adgangen til publikum og distributionen af indhold," skriver ACT i brevet. - "Det er afgørende, at Kommissionen udpeger store TV-operativsystemer som gatekeepere og sikrer tilstrækkeligt tilsyn for at garantere fairness og konkurrence." Det er første gang, at den klassiske tv-branche blæser til direkte angreb på tech-giganterne. Tv-markedet har altid været domineret af en mindre håndfuld tv-distributører marked for marked, men forskellen er, at det i fremtiden står til at blive den samme håndfuld tech-giganter, heriblandt Amazon, Apple, Google, LG og Samsung, der kan styre distributionen på tværs af Europa og andre regioner. - Kilde: Reuters

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Tv-branchen vil have EU til at regulere Smart TV

24 Mar 2026 |

Sharp lancerer miniLED LCD TV til priser fra 5.500 kroner

24 Mar 2026 |

Philips dropper Google TV til fordel for Titan OS

23 Mar 2026 |

Samsung vil genoplive 3D-gaming med 120 spil i år

23 Mar 2026 |

Meta sagsøgt for at kigge med i folks smart-briller

20 Mar 2026 |

Vild vækst i de store 65-85" skærme i Danmark

20 Mar 2026 |