Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMassivt prisfald på ægte microLED TV - FlatpanelsDK

Massivt prisfald på ægte microLED TV

19 Mar 2026 | Rasmus Larsen |

Er microLED TV endelig ved at blive gangbare? TCL's nye 163-tommer giver fornyet optimisme da den skærer totredjedele af prisen.

Husker du Samsungs første 110-tommer microLED TV til over 1 million kroner i 2021? Eller deres nyere 89-tommer til 700.000 kroner?

TCL's første 163-tommer microLED TV i 2024 kostede cirka 750.000 kroner, mens Hisenses første 136-tommer, lanceret sidste år, kostede knap 700.000 kroner.

Efter et årtis udvikling, og otte år efter Samsungs 'The Wall', var denne lovende skærmteknologi begyndt at ligne en blindgyde på grund af de ekstremt høje omkostninger. Indtil denne uge.


163" microLED til 240.000 kroner

TCL har netop lanceret to nye 163-tommer microLED TV, Max163M og Max163M Pro, prissat til 250.000 yuan (240.000 kroner) og 350.000 yuan (332.000 kroner). De kan købes nu i Kina. Med andre ord koster Max163M en tredjedel af TCL's første 163-tommer microLED fra 2024. Det er en markant prisreduktion, og den første betydelige reduktion, hvilket giver fornyet optimisme. Ja, det er stadig meget dyrt, men på niveau med en high-end hjemmeprojektor fra f.eks. Sony eller JVC. Med microLED får man ægte sort, 100% BT.2020 farver, ekstrem høj kontrast og op til 10.000 nits lysstyrke, ifølge TCL. Projektorer kan ikke fremvise HDR, men det kan dette TV uden problemer. Det er billedkvalitet, der langt overgår selv de bedste biografprojektorer. Max163M Pro tilføjer 4K 120Hz support og lysstyrke på over 10.000 nits, ifølge TCL, der tilføjer, at de bittesmå RGB-lysdioder hver drives ved 22-bit.
TCL 163-inch microLED
TCL's 163-tommer microLED, Max163M Pro

Ej at forveksle med "micro RGB"

Efter "LED", "QLED" og "QNED" er det ærgerligt, at vi igen må tilføje dette ekstra afsnit. Alle tre termer refererede engang til lovende nye skærmteknologier, før de blev taget til gidsel som marketingtermer for LCD TV. I 2026 lanceres "micro RGB"-modeller, men der er igen tale om LCD TV, nu med RGB LED bagbelysning. Læs også: Første indtryk: LG G6 OLED og 'micro RGB' Ægte microLED er noget helt andet. Her er intet LCD-panel. Billedet skabes i stedet af 28,88 millioner bittesmå røde, grønne og blå lysdioder (microLED), hvilket danner 4K-opløsning. MicroLED er en selv-emitterende skærmteknologi ligesom plasma, OLED og QD-OLED (og ægte QNED og EL-QD). Hvis TCL rent faktisk kan levere skærmen for hvad der svarer til 240.000 kroner, så håber vi, at andre TV-mærker følger trop og genopliver drømmen om ultra-store microLED TV til hjemmebiografen – og med tiden stuen. Der er dog stadig en udfordring: Skærmene samles fra mindre microLED-moduler og samlingerne er synlige under de fleste lysforhold, efter vores erfaring. - Kilde: TCL via ITHome

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massivt prisfald på ægte microLED TV

19 Mar 2026 |

Første 24" QD-OLED monitor rygtes klar i 2027

19 Mar 2026 |

Philips AmbiScape udvider Ambilight til Hue, IKEA & flere lamper

18 Mar 2026 |

Avis: TCL's første printede OLED-monitorpanel klar i juli

18 Mar 2026 |

Ny opgraderet 4K Google TV medieboks fra Thomson

18 Mar 2026 |

Philips afslører 2026 OLED TV med Dolby Vision 2 Max, fire HDMI 2.1

17 Mar 2026 |