Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDolby Vision (og 3D) virker igen på Disney+ - FlatpanelsDK

Dolby Vision (og 3D) virker igen på Disney+

12 Mar 2026 | Rasmus Larsen |

Efter at have fjernet sit premium videoformat på grund af en patentstrid, har Disney+ nu genoprettet Dolby Vision i Danmark og Europa. 3D-film virker også igen udenfor Danmark.

I starten af februar skrev Flatpanels, at Disney+ var nødsaget til at nedgradere sin videokvalitet midt i patentstrid, konkret ved fraværet af Dolby Vision, som er et HDR-videoformat.

3D-film blev ligeledes gjort utilgængelige i Disney+ appen på Apple Vision Pro, da disse streames i Dolby Vision. Disneys 3D er endnu ikke tilgængeligt i Danmark idet Apple Vision Pro ikke sælges officielt herhjemme.

Ændringerne påvirkede Danmark og adskillige andre lande i Europa. Dengang kaldte Disney det "tekniske udfordringer".


Dolby Vision og 3D er tilbage

I dag erkender Disney, at formaterne rent faktisk blev fjernet som resultat af patentstriden i Tyskland med det amerikanske selskab InterDigital. Disney+ oplyser videre til Flatpanels, at Dolby Vision og 3D nu er genoprettet i Europa. Flatpanels har verificeret på vores enheder, at det fungerer igen. - "Dolby Vision og 3D-understøttelse er nu genoprettet på Disney+. Som følge af en retssag ved en tysk patentdomstol var vi nødt til at foretage ændringer i tilgængeligheden af visse avancerede videoformater i Tyskland og på andre markeder, herunder Danmark og Norge," skriver selskabet i en udtalelse til Flatpanels i dag, og fortsætter: - "Vi er skuffede over, at dette var nødvendigt, og vi deler vores kunders frustration. Vi har arbejdet så hurtigt som muligt på at implementere løsninger, der sikrer seerne den bedst mulige oplevelse på deres enheder og abonnementer. Som en påmindelse har HDR10+ aldrig været tilgængelig i Europa til dags dato." Husk at opdatere Disney+ appen til seneste version. Dolby Vision og 3D var væk i lidt over en måned. Disney har ikke kompenseret Premium-abonnenter, der har været berørt af manglerne.
Disney+ Dolby Vision
Dolby Vision virker igen på Disney+. Foto: Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Disney+ nedgraderer igen sin billedkvalitet i Danmark

17 Jun 2026 |

Apple TV appen er landet på Philips TV med Titan OS

17 Jun 2026 |

Prime Video har fra i dag reklamepauser i Danmark: Hvad du bør vide

17 Jun 2026 |

Danmark får sin første LED-biografskærm næste måned

16 Jun 2026 |

Første HDMI 2.2 produkter forventes klar i 2027 – også TV-skærme?

16 Jun 2026 |

Fox køber TV-platformen Roku i handel til 140 mia. kroner

16 Jun 2026 |