Sonos Era 100 SL er designet primært til at give lyd i hjemmet, herunder hjemmebiografen, mens Sonos Play har indbygget batteri så den kan tages med på farten.
Sonos udvider igen sit økosystem af højttalere til tv, film, musik mv.
Det sker i en periode, hvor selskabet forsøger at rejse sig fra en selvforskyldt krise, der begyndte da ældre produkter blev afskåret fra Sonos-økosystemet, og forværret med et fejlslået redesign af Sonos appen.
- "Meget teknologi giver løfter om innovation, men ender ofte med, at nye produkter blot erstatter gamle i stedet for at bygge videre på det, der fungerer," siger Tom Conrad, CEO hos Sonos. "Vi tror på, at den gode lydoplevelse ikke behøver starte forfra, hver gang du tilføjer noget nyt, men derimod skal blive bedre over tid. Sonos Play og Era 100 SL er et klart udtryk for, hvad Sonos er bedst til – nemlig at skabe produkter der opleves enkle på overfladen, men som er kraftfulde pga. det system, som ligger bag."
Sonos Era 100 SL. Foto: Sonos
To nye højttalere
Sonos Era 100 SL er en billigere udgave af den eksisterende Era 100. Sonos har konkret fjernet mikrofonen i Era 100 SL, ligesom i andre 'SL'-udgaver af deres produkter.
Era 100-serien er blevet positioneret som et produkt, der kan agere baghøjttalere i hjemmebiografen eller stereopar til musik.
Læs også: Test: Sonos Arc Ultra
Den nye Sonos Play kan også bruges i hjemmet, men er designet primært som en bærbar højttaler med indbygget batteri, der giver op til 24 timers levetid, ifølge Sonos. Den har både Bluetooth og WiFi. Play er desuden IP67-vandtæt og har en aftagelig strop.
Sonos Era 100 SL og Sonos Play kommer begge på markedet i Danmark den 31. marts til priser på henholdsvis 1500 og 2600 kroner. De findes i sort eller hvid.
Sonos Play. Foto: Sonos
Sonos Era 100 SL og Sonos Play specifikationer
Sonos Era 100 SL
Sonos Play
 |
Flatpanels