Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonElgiganten lancerer pantsystem for elektronik - FlatpanelsDK

Elgiganten lancerer pantsystem for elektronik

03 Mar 2026 | Rasmus Larsen |

Med konceptet 'Elretur' kan danskerne aflevere nærmest alt indenfor hjemmeelektronik og hårde hvidevarer, ifølge Elgiganten. Det giver et gavekort eller rabat.

Elgiganten har eksperimenteret med konceptet i nogle år, men nu udvides det fra kun at omfatte mobilenheder, til at omfatte et bredt udvalg af elektronik inkl. skærme.

- "Kunderne kan aflevere alt inden for hjemmeelektronik og hårde hvidevarer," siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, og fortsætter:

- "Elretur fungerer lidt ligesom det pantsystem, vi kender fra flasker og dåser – bare for elektronik. Du afleverer dine gamle produkter og får en værdi retur, som du kan bruge på dit næste køb. Så sørger vi for at produkterne bliver genanvendt og får nyt liv. I dag genanvender Elgiganten på nordisk plan omkring 30.000 ton elektronisk affald hvert år, og op til 90 procent af de indsamlede produkter bliver til råvarer i nye produkter. Vi ønsker at indsamle endnu mere, fordi vi ved, at der ligger mange produkter hjemme i danskernes skuffer. Derfor lancerer vi Elretur,".


En cirkulær økonomi

Elektronikkæden oplyser, at formålet med Elretur er at sikre, at "materialer i produkterne kommer tilbage i kredsløbet og indgår i en cirkulær økonomi". En undersøgelse af Danmarks Statistik viser, at halvdelen af danskerne gemmer gammel elektronik, når de køber nyt. Kun 18% genanvender enheden. - "Gamle elektroniske produkter indeholder mineraler som kobolt, nikkel, litium, kobber, guld og sølv samt plast, glas og andre materialer, der også kan genanvendes. Derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at bidrage til, at så meget som muligt bliver indsamlet," siger Peder Stedal.

Rabat eller gavekort

Kunderne får ved indlevering rabat på et nyt produkt købt hos Elgiganten eller et gavekort til samme værdi. Dermed håber Elgiganten at kunne konvertere Elretur til nysalg af produkter. Kæden har en beregner på deres hjemmeside her. Af beregneren fremgår det, at en TV-skærm giver maksimalt 50 kroner, mens kategorier som telefoner, computere og tablets giver "fra 50 kroner".

Elretur hos Elgiganten

Følgende rater oplyses af Elgiganten:
Elretur
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Første indtryk: LG G6 OLED og 'micro RGB'

04 Mar 2026 |

Danske seere bør ikke frygte Paramount-Warner fusion

04 Mar 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i marts

04 Mar 2026 |

Apple lancerer nye 5K monitorer: En med miniLED & 120Hz ProMotion

03 Mar 2026 |

Elgiganten lancerer pantsystem for elektronik

03 Mar 2026 |

HBO og Paramount streamingtjenester kombineres efter fusion

03 Mar 2026 |