Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony opgraderer kontroversiel PSSR-opskalering i PS5 Pro - FlatpanelsDK

Sony opgraderer kontroversiel PSSR-opskalering i PS5 Pro

02 Mar 2026 | Rasmus Larsen |

Den opgraderede version af PSSR (PlayStation Spectral Super Resolution), der udrulles ud, forventes at forbedre "AI"-opskaleringen i spil på PlayStation 5 Pro.

PlayStation 5 Pro er blevet ganske populær, men den indbyggede opskalering til spil, PSSR, har været kontroversiel. PSSR opskalerer spil, der kører i lavere opløsning, til 4K, men brugerne har klaget over, at det giver 'shimmer', flimmer, artefakter og andre problemer i billedet, og at visse titler sågar ser dårligere ud på PS5 Pro end på den normale PS5 konsol.

Sony udruller nu forbedret PSSR 2.0 til PlayStation 5 Pro:

- "Algoritmen og det neurale netværk, der anvendes i den nye PSSR, stammer fra vores Project Amethyst-partnerskab med AMD. Gennem AMD's FSR 4-opskaleringsteknologi har PC-gamere allerede set fordelene ved vores samarbejde. Med den opdaterede PSSR leverer vi den allernyeste version af denne fællesudviklede teknologi med yderligere seks måneders finpudsning til PS5 Pro-spillere," siger Mark Cerny, Lead Architect for PS5 og PS5 Pro.


Resident Evil Requiem er første spil

Sony bekræfter, at Resident Evil Requiem, som er tilgængeligt nu, er det første spil til PlayStation 5 Pro, der drager fordel af PSSR 2.0. - "Vi er glade for at kunne dele, at Resident Evil Requiem – som udkommer i dag – er den første titel, der benytter denne mere avancerede PSSR, hvilket hjælper med at holde både billedhastighed og billedkvalitet på et højt niveau," siger Mark Cerny. Forbedringerne bør være særligt synlige i scener med fine detaljer, såsom gengivelse af hår, hvilket illustreres i eksemplet fra spillet nedenfor. - "Med Resident Evil Requiem fokuserede vi på at forbedre præsentationskvaliteten af hovedpersonen gennem en opgraderet version af RE Engine for at øge spillerens indlevelse i gyset. For eksempel gengives hvert enkelt hår- og skægstrå som et polygon, hvilket gør det muligt at bevæge sig realistisk i forhold til kropsbevægelser og vind. Måden, hvorpå lyset passerer gennem hans hår, ændrer sig også afhængigt af, hvordan hårstråene overlapper hinanden. Denne detaljerede teksturgengivelse er en af de mange detaljer, vi især gerne vil have, at vores fans lægger mærke til. Den opgraderede PSSR har gjort det muligt for os at løfte vores visuelle udtryk ved effektivt at behandle disse detaljer og teksturmæssige nuancer, som traditionelt er vanskelige at opskalere på grund af deres kompleksitet. Vi håber, at I vil opleve dette hidtil usete niveau af horror og visuel kvalitet samt den nye gameplayfornemmelse, det medfører," forklarer Masaru Ijuin, Senior Manager Engine Development Support, Capcom.
Venstre: Gammel PSSR. Højre: PSSR 2.0

Flere opdateringer på vej

Sony oplyser, at den opgraderede PSSR 2.0 opskaleringsfunktion udrulles verden over til PS5 Pro i disse uger. Senere i marts udsender Sony og spiludviklere yderligere opdateringer. Sony vil introducere en menufunktion, der gør det muligt at aktivere PSSR 2.0 selv i spil, der endnu ikke blevet opdateret fra det gamle PSSR-system. Sideløbende agter spiludviklere at udsende patches, så adskillige spil kan udnytte PSSR 2.0 fuldt ud. Mere end 50 spil til PlayStation 5 Pro bruger pt. det gamle PSSR-system. Sony nævner, at den manuelle menufunktion skal aktiveres af brugeren og kan give problemer i visse spil. De fleste ejere vil derfor nok være bedre tjent med at vente på de officielle patches eller nye spil med PSSR 2.0 indbygget.
PSSR 2.0
Den nye manuelle valgmulighed tilføjes senere i marts. Foto: Sony

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i marts

02 Mar 2026 |

Sony opgraderer kontroversiel PSSR-opskalering i PS5 Pro

02 Mar 2026 |

Ny Google TV boks med 4K og Dolby Vision lanceret

02 Mar 2026 |

Medierådgiver: Afvikling af traditionelt tv rykker nærmere

27 Feb 2026 |

Netflix trækker sig fra Warner-handel efter budkrig med Paramount

27 Feb 2026 |

UHD Blu-ray i fremgang efter flere års fald i USA

26 Feb 2026 |