Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPluto TV fyrer op under dansk programudvikling - FlatpanelsDK

Pluto TV fyrer op under dansk programudvikling

23 Feb 2026 | Per Fanefjord Laursen |

Pluto TV styrker de danske satsninger og lancerer snart r8dio TV, som led i platformens offensive sats på originalt dansk indhold, herunder live-events som Danish Game Award.

Pluto TV øgede sin ugentlige dækning i 2025 til 3% ifølge DR Medieforskning, og den gratis streamingtjeneste fortsætter den danske programudvikling.

Snart lancerer man 'r8dio TV' baseret på det satiriske, finurlige lydunivers, 'r8Dio', som er skabt af nøglefolk bag det hedengangne Radio24Syv. Pluto TVs r8Dio-kanal lukker seerne ind i den særlige r8Dio-atmosfære og humor, nu på video.

- "En del af programfladen bliver filmede podcasts fra radioens programunivers. De filmede podcasts er blevet meget populære," sagde radiodirektør Klavs Bundgaard fra r8Dio på et pressemøde forleden. 


Offensivt sats på originalt dansk

På pressemødet demonstrerede Pluto TV på ny, at man i Norden især satser på Danmark og prioriterer originalt dansk indhold. Som altid et mix af sport og live-oplevelser til kendte tv-universer, creators og samtaleprogrammer. - "Det handler om at give de danske seere noget, de kender og elsker, noget nyt at opdage og noget at samles om – helt gratis," siger Jesper Dahl, General Manager for Pluto TV i Central- og Nordeuropa. Pluto TV har haft gode erfaringer med live shows som SimbaPrisen, Reality Awards og Robert Prisen, og den trend fortsætter, når Pluto TV sender Danish Game Award live den 25. april. Danish Game Award er årets største fejring af gaming i Danmark, hvor e-sportsstjerner, spiludviklere, content creators og fans samles.
r8Dio TV
r8Dio TV rykker ind på Pluto TV. Foto: Pluto TV

Gensyn med ældre TV3 reality

Pluto TV benytter sig af sit tætte samarbejde med Viaplay, som gør det muligt at relancere TV3-formater. Nærmest kommer en relancering af Fristet (fra 2011) med Adam Duvå Hall som vært, der får premiere i marts. I maj følger Pluto TV op med Gustav og Linse på Udebane. Samtidig rykker YouTube-satsningen High on Cars ind på Pluto TV. Kanalen, der ofte omtales som 'Top Gear på jysk', har udviklet sig fra et hobbyprojekt til et univers med YouTube-kanaler, podcast, medlemsklub og merchandise.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Pluto TV fyrer op under dansk programudvikling

23 Feb 2026 |

Ny TV-skærm før 'RAMageddon'? Priserne forventes at stige

20 Feb 2026 |

Amerikanske IMAX-biografer skal vise Formel 1

20 Feb 2026 |

Nu i 4K/HDR: Ben-Hur, Mulholland Dr, Internal Affairs, All The President's Men

19 Feb 2026 |

Samsungs salg af OLED TV i kraftig fremgang efter kovending

19 Feb 2026 |

TCL tog føringen i december, men Samsung toppede året 2025

18 Feb 2026 |