Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs salg af OLED TV i kraftig fremgang efter kovending - FlatpanelsDK

Samsungs salg af OLED TV i kraftig fremgang efter kovending

19 Feb 2026 | Rasmus Larsen |

Efter at have fravalgt OLED TV i næsten et årti, oplever Samsung nu massiv vækst. Producentens salg af OLED TV steg med 38,1% sidste år.

Samsung fremviste sit første OLED TV i 2012/2013, men opgav projektet fordi de ikke var i stand til at nedbringe produktionsomkostningerne til de særlige RGB OLED-paneler.

Det efterlod LG som eneste fabrikant af OLED TV-paneler i næsten et årti, hvor Samsung havde travlt med at tale teknologien ned. Efter en kovending gjorde Samsung comeback i 2022 med lanceringen af QD-OLED – selskabets egen panelteknologi.


Det rigtige træk

Samsungs comeback var godt timet i en periode, hvor hurtigt fremadstormende kinesiske producenter udfordrer magtbalancen på TV-markedet. De kinesiske TV-mærker har pt. fokus primært på LCD TV. Ifølge analysefirmaet Omdia og en artikel i den koreanske avis ETNews solgte Samsung i 2025 omtrent 2 millioner OLED TV, hvilket er en stigning på 38,1% i forhold til 2024, selvom det totale TV-marked ikke voksede. Læs også: Tilbudsjagten: OLED TV fra 4.999 kroner Den massive fortsatte vækst kommer efter Samsungs salg af OLED TV i 2024 oversteg salget af "Neo QLED" (miniLED) LCD TV. OLED leverer bedre billedkvalitet takket være dyb sort, lys- og farvestyring på pixelniveau samt hurtig responstid, mod det begrænsede antal zoner i Samsungs miniLED LCD-modeller.

LG er stadig førende på OLED

I 2025 solgte LG 3,22 millioner OLED TV, hvilket er en marginal stigning fra 3,18 millioner året før. Sony indtog tredjepladsen med et salg på 560.000 OLED TV; et fald på 15,5% år-til-år, hvilket indikerer, at Samsung tager markedsandele fra Sony. Omdia noterer sig, at salget af OLED TV samlet set steg 6% fra 6,07 millioner eksemplarer i 2024 til 6,43 millioner i 2025. Læs også: OLED TV holder længere end LED LCD TV, konkluderer langtidstest I 2026 vil Samsung igen udvide sin OLED-portefølje. Det forventes også, at selskabet lancerer billigere OLED TV sammen med LG. - Kilde: ETNews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Premier League tester egen streamingtjeneste

06 Mar 2026 |

TV 2 lægger også tv-programmer på YouTube

06 Mar 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i marts

06 Mar 2026 |

Apples nye monitorer virker kun med nyere Macs

05 Mar 2026 |

BenQ's nye 27" 5K-monitor er målrettet Apple Mac-brugere

05 Mar 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i marts

05 Mar 2026 |