Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNvidias GeForce Now landet på FireTV sticks – med begrænsninger - FlatpanelsDK

Nvidias GeForce Now landet på FireTV sticks – med begrænsninger

13 Feb 2026 | Rasmus Larsen |

En af de nemmeste og billigste måder at streame konsolspil via Nvidias GeForce Now-tjeneste er nu et Amazon FireTV stick. Der er dog væsentlige begrænsninger.

Efter tidligere at være blevet gjort tilgængelige på FireTV... TV, er GeForce Now appen nu også at finde på nyere FireTV sticks, altså de små HDMI-dongles til TV-skærme. Herudover skal man blot tilslutte en kompatibel controller.

Nvidia bekræfter, at de pt. supporterer FireTV Stick 4K Plus (2. gen) med Fire OS 8.1.6.0 eller nyere, FireTV Stick 4K Max (2. gen) med Fire OS 8.1.6.0 eller nyere samt FireTV Stick 4K Max (1. generation) med Fire OS 7.7.1.1.


Spilstreaming med begrænsninger

Disse FireTV sticks er pt. den billigste måde til at komme i gang med spilstreaming – cloud gaming. 4K Max-udgaven koster eksempelvis 454 kroner i Danmark. FireTV tilbyder også Microsofts Xbox app, foruden streaming-apps som Netflix. Til gengæld mangler mange danske og nordiske streaming-apps. Der er imidlertid væsentlige begrænsninger. FireTV sticks er begrænset til 1080p i 60 billeder per sekund ved streaming fra GeForce Now. De benytter det aldrende MPEG (H.264) video-codec frem for mere effektive codecs som HEVC eller AV1. Spilstreaming er desuden begrænset til SDR og stereolyd.
Nvidia GeForce Now
Nvidia GeForce Now findes nu på en lang række platforme. Foto: Nvidia

Mindre forsinkelse på spilstreaming

Til sammenligning har Nvidia Shield-boksen modtaget en opdatering, der muliggør GeForce Now i 1080p120 i SDR – eller 4K60 HDR. LGs 2026 OLED-modeller bliver de første TV-skærme der kan streame spil fra GeForce Now i 4K120 med HDR. Højere billedhastighed, såsom 120fps, giver en markant reduktion i forsinkelsen på signalet ved spilstreaming, som stadig ikke har fået sit gennembrud på trods af løftet om nyeste konsolspil på husets største skærm uden behov for en fysisk spilkonsol.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |