Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonVinter-OL: Første gang at FPV-droner leverer svimlende tv-billeder - FlatpanelsDK

Vinter-OL: Første gang at FPV-droner leverer svimlende tv-billeder

11 Feb 2026 | Per Fanefjord Laursen |

Sport har i årtier skubbet til grænserne for brug af teknologi på sendefladen. Under denne måneds Milano Cortina vinter-OL løfter dronerne oplevelsen.

De danske seere, der drømte om en opgradering af billed- og lydkvalitet under de Olympiske Vinterlege, blev skuffede – danskerne får hverken 4K, HDR eller Atmos – men til gengæld har kamerateknologien gennemgået et meget iøjefaldende løft.

Mange seere har lagt mærke til, at skiløbere, der flyver ned ad de italienske pister med 120 kilometer i timen på ski eller snowboard, tæt følges af kameraet. Seerne i sofaen oplever, at de nærmest flyver med ned ad pisten.


Styrtløbere ligner et computerspil

De dramatiske billeder produceres af FPV-droner – First Person View-droner – der for første gang er del af de Olympiske Vinterlege, skriver dr.dk. De computerspilslignende tv-billeder er nyt i 2026, oplyste Olympic Broadcasting Services (OBS), som står for produktionen af alle tv-transmissioner ved OL. - "Det, vi har nu, er en ny generation af teknologi, der muliggør sikker brug af droner, som kommer meget tæt på begivenhedernes centrum," sagde direktør i OBS, Yiannis Exarchos, ifølge dr.dk.
Vinter-OL droner
Dronerne følger atleterne ned af pisterne. DR

Viser snowboardernes luftakrobatik

Udover den visuelle effekt giver dronerne også mulighed for at komme tæt på detaljerne i eksempelvis Big Air-disciplinen. Big Air-disciplinen indebærer, at en snowboarder kommer ned af stejl bakke i svimlende fart mod en rampe, der slynger ham/hende ud i et stort hop, hvor løberen skal udføre forskellige tricks svævende i luften. Der er en risiko for, at en drone, der typisk er lavet af carbonfiber, kommer tæt på et menneske i høj fart. De flotte nærbilleder kræver, at dronen styres af toptrænede dronepiloter, der skal undgå, at dronerne kommer i karambolage med OL-atleten.

Piloten "rider" på dronen

OLs dronepiloter har uden tvivl trænet i årevis, vurderer Marius Strandberg, tidligere dronepilot på det danske landshold. Rent praktisk er dronerne udstyret med et kamera, som sender billeder direkte til dronepiloten, der er iført en slags VR-brille. - "Man ser billederne fra dronen, som om man sad ovenpå den. Det er det, der gør, at man nærmest kan flyve den som en fugl," siger han. Vinter-OL 2026 sendes i Danmark på DR, TV 2 og HBO Max frem til og med den 22. februar.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |