Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL ånder Samsung i nakken - FlatpanelsDK

TCL ånder Samsung i nakken

27 Jan 2026 | Rasmus Larsen |

Samsung har været den største TV-producent i 20 år, men TCL er nu så tæt på, at det blot virker som et spørgsmål om tid før førerpositionen rykker fra Sydkorea til Kina.

De japanske producenter – Pioneer, Panasonic, Sharp, Sony, Toshiba – er for længst blevet skubbet ud af top-5.

Herefter har fulgt en lang periode med sydkoreansk dominans fra LG og Samsung. Den tid ser nu også ud til at lakke mod enden, ifølge analysefirmaet Counterpoints seneste tal.


TCL lige i hælene på Samsung

I senere år har kineserne, særligt Hisense og TCL, taget store skridt. TCL var i november 2025 så tæt på Samsung, at kun ét procentpoint adskiller dem. - "Samsung forblev det førende globale TV-mærke i november 2025, selvom virksomhedens leverancer faldt med 3% år-til-år, hvilket resulterede i et mindre fald i markedsandelen fra 18% i november 2024 til 17%," skriver Counterpoint, og fortsætter: - "TCL fortsatte med at udvide sin tilstedeværelse på det globale TV-marked og indsnævrede afstanden til markedslederen Samsung. På trods af den fortsatte træghed på det kinesiske marked steg TCL's globale TV-leverancer med 20% år-til-år, hvilket demonstrerer virksomhedens voksende konkurrenceevne." Tallene dækker over styksalg. Samsung er stadig markant større målt på omsætning fordi de sælger flere high-end modeller end TCL. Faldet hos Hisense skyldes primært, at mange af deres TV-skærme sælges på det kinesiske marked, som er gået tilbage i 2025. LG har vundet lidt frem i Amerika. Den amerikanske butikskæde Walmart er nu femtestørst, når man tæller deres TV-mærker Vizio og Onn med, ifølge Counterpoint. Dette er en model, som Power nu forsøger sig med herhjemme med mærket Cepter.
TV-salget 2025

TCL førende på miniLED

TCLs styrke ligger særligt på miniLED, der kan løfte billedkvaliteten på LCD TV. På dette område har det kinesiske selskab teknologisk og salgsmæssigt overhalet både Samsung og Sony. Læs også: Købsanbefalinger: TV-skærme, mediebokse & TV-lyd TCL har formået at gøre miniLED-bagbelysning slankere og mere energieffektiv, samtidig med, at de har hævet antallet af miniLED-zoner markant. Denne udvikling fortsætter i 2026.

Sker det i 2026?

Bliver 2026 året, hvor Samsung vippes af pinden? Det tror Counterpoint ikke, selvom det bliver tæt løb. - "I 2026 vil Samsung forblive global markedsleder på TV-markedet, mens kinesiske mærker som TCL, Hisense og Xiaomi hurtigt vil udvide deres tilstedeværelse på tværs af forskellige segmenter. Især øger de leverancerne i højvækstsegmenter som MiniLED og mellemstore til store skærmstørrelser, hvilket øger konkurrencepresset," siger Research Director Bob O’Brien fra Counterpoint. Fra april 2027 bliver Sonys TV-forretning rykket under TCL i et nyt joint venture-selskab, hvor TCL har 51% styring. Skærmene vil stadig blive solgt under Sony og Bravia logoerne.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Mega Movie Week er tilbage med lejefilm fra 19 kroner

30 Jan 2026 |

Fem antenneforeninger i trekantområdet opsagt af Norlys

30 Jan 2026 |

LG dropper 8K OLED og 8K LCD TV

30 Jan 2026 |

Nordisk Film kritiseres for manglende Dolby Atmos-lyd i biograffilm

29 Jan 2026 |

Flere lande forbyder YouTube for børn/unge forud for dansk indgreb

29 Jan 2026 |

SkyShowtime bliver dyrere

29 Jan 2026 |