Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSVS buldrer ind på soundbar-markedet - FlatpanelsDK

SVS buldrer ind på soundbar-markedet

09 Jan 2026 | Rasmus Larsen |

På CES 2026 annoncerede SVS, at de udvider til soundbar-segmentet med deres første R|Evolution soundbar, der har kraftfuld subwoofer og Dolby Atmos-virtualisering.

Amerikanske SVS er kendt for kraftfulde lydløsninger til hjemmet og fokus på bas, så det er overraskende at se dem udvide til soundbarer, hvor der er mindre plads i kabinettet til kraftfulde enheder – en kategori som SVS traditional har distanceret sig fra.

Lanceringen følger andre traditionelle AV-brands indtræden på soundbar-markedet, senest KEF med XIO og Marshall med Heston 120.


SVS R|Evolution Soundbar

SVS's første R|Evolution Soundbar er et 3.1-kanals system med ni drivere. Den kan udvides til et 5.1- eller 5.2-system (to subwoofere) med trådløse baghøjttalere (kaldet R|Evolution Wireless Surround Speakers). Soundbaren leverer 180W samlet effekt mellem venstre, højre og center kanalerne. Den leveres standard med en trådløs 12-tommer 600W subwoofer og kan tilsluttes TV-skærmen via HDMI eARC.
SVS Revolution Soundbar
SVS R|Evolution Soundbar Max med baghøjttalere og subwoofer. Foto: SVS

Atmos, men ingen loftvendte enheder

Soundbaren understøtter Dolby Atmos-virtualisering, men der er ingen loftvendte enheder indbygget soundbaren eller baghøjttalerne. Den har også Dolbys system til dialogforbedring. Selvom soundbar-formfaktoren er optimeret til film, serier og tv, og ikke ideel til musik, understøtter den stadig WiFi, AirPlay 2, Chromecast, Spotify Connect, Bluetooth og 24-bit / 96 kHz højopløsningslyd, ifølge selskabet. Der er endnu ingen oplysninger om pris. SVS siger, at man sigter mod lancering sent i andet kvartal 2026, i hvert fald i USA. I Danmark forhandles SVS af specialbutikker som Tape Connection og AV-Connection. - Kilde: SVS via AV Nirvana og Ecoustics

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple lancerer nye 5K monitorer: En med miniLED & 120Hz ProMotion

03 Mar 2026 |

Elgiganten lancerer pantsystem for elektronik

03 Mar 2026 |

HBO og Paramount streamingtjenester kombineres efter fusion

03 Mar 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i marts

03 Mar 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i marts

02 Mar 2026 |

Sony opgraderer kontroversiel PSSR-opskalering i PS5 Pro

02 Mar 2026 |