Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney+ får videoer i lodret format - FlatpanelsDK

Disney+ får videoer i lodret format

08 Jan 2026 | Rasmus Larsen |

I nærmeste fremtid vil du kunne åbne Disney+ appen og scrolle gennem et feed med korte videoer i lodret format i stil med sociale medier som TikTik og YouTube Shorts.

Udmeldingen kom i forbindelse med CES 2026 under en præsentation af Disney. Det skriver Hollywood-mediet Deadline.

Selskabet fremlagde planerne som et oplæg til annoncører, så de kan give input til, hvordan flere reklamer kan indføres på Disney+. Der blev ikke sat dato på lanceringen.


Små korte videoer i lodret format

Bag initiativet står Erin Teague, EVP of Product Management hos Disney. Hun har en længere fortid hos Google og pegede på YouTube Shorts, TikTok og Instagram Reels som inspiration. - "Vertikale videoer er virkelig gode som daglige vaner – små, letfordøjelige oplevelser i korte bidder," sagde Erin Teague
Disney+ vertical video
Video i lodret format på TV'et? Så skal du have en større skærm. Illustration: Flatpanels

Få unge til skærmen dagligt

Målet er at få særligt Gen Z og Gen Alpha generationerne til at åbne Disney+ appen oftere, gerne dagligt, for at se korte videoer, der kan være originale produktioner af Disney, indhold fra sociale medier, nyheder, scener fra film og serier, eller en kombination af tingene. Målet er ikke kun at promovere film eller serier i fuld længde, men også lave noget nyt – i lodret format, vel at mærke. - “Vi tænker selvfølgelig over at integrere vertikal video på måder, der er naturlige i forhold til brugernes centrale adfærd," sagde Erin Teague. "Så det bliver ikke en fragmenteret eller tilfældig oplevelse." - Kilde: Deadline

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i marts

02 Mar 2026 |

Sony opgraderer kontroversiel PSSR-opskalering i PS5 Pro

02 Mar 2026 |

Ny Google TV boks med 4K og Dolby Vision lanceret

02 Mar 2026 |

Medierådgiver: Afvikling af traditionelt tv rykker nærmere

27 Feb 2026 |

Netflix trækker sig fra Warner-handel efter budkrig med Paramount

27 Feb 2026 |

UHD Blu-ray i fremgang efter flere års fald i USA

26 Feb 2026 |