Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung advarer: Priser på TV-skærme kan stige pga. RAM-krise - FlatpanelsDK

Samsung advarer: Priser på TV-skærme kan stige pga. RAM-krise

07 Jan 2026 | Rasmus Larsen |

Samsungs topchefer forbereder forbrugerne på prisstigninger som følge af mangel på hukommelseschips. TV-skærme bliver sandsynligvis også dyrere, siger de.

Priserne på DRAM og NAND er fordoblet eller sågar tredoblet de sidste 3–5 måneder, drevet af AI-relateret efterspørgsel, som har rykket chip-produktion væk fra forbrugerelektronik. Meget tyder på yderligere prisstigninger i 2026.

Du kan takke 'AI-slop' på sociale medier.

Manglen er nu ved at udvikle sig til en regulær krise, der vil påvirke alle, advarer Samsung fra messegulvene på CES i Las Vegas. Priserne på TV-skærme forventes også at stige, selvom TV ikke bruger dyre, højtydende DRAM.

- "Da denne situation er uden fortilfælde, er ingen virksomhed immun over for dens indvirkning," sagde TM Roh, Samsungs co-CEO, til Reuters og tilføjede, at krisen ikke kun påvirker mobiltelefoner, men også anden forbrugerelektronik, fra TV-skærme til husholdningsapparater.


Hvor meget dyrere?

Til masseproducerede forbrugerelektronik arbejder producenter typisk med langtidskontrakter, og indtil videre har vi ikke set væsentlige prisstigninger på TV. Men efterhånden som kontrakter genforhandles eller nye TV-modeller lanceres, kan prisjusteringer følge. - "Der vil være problemer med forsyningen af halvledere, og det vil påvirke alle," sagde Wonjin Lee, chef for global marketing hos Samsung, til Bloomberg. "Priserne stiger allerede mens vi taler. Selvfølgelig ønsker vi ikke at overføre den byrde til forbrugerne, men vi vil nå et punkt, hvor vi faktisk bliver nødt til at overveje at justere vores priser." Analysefirmaet Omdia advarede den 18. december 2025 om, at priserne på DRAM til TV-skærme allerede er dobbelt så høje som i første halvår 2025. DRAM er dog kun en af mange komponenter i et TV, hvor skærmpanelet er den klart dyreste del. TV-skærme sælges allerede med meget lav profit, især billige og mellemklasse-TV, mens der med high-end modeller er mere råderum til at absorbere prisstigninger på komponenter. - Kilde: Reuters, Bloomberg

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LG Display starter produktion af første RGB-stribe OLED

30 May 2026 |

Nyt QD-OLED panel kombinerer 4K, 360Hz og RGB-stribe pixels

30 May 2026 |

Hvorfor SQD-miniLED er bedre end RGB LED, ifølge TCL

29 May 2026 |

Canvas præsenterer ny endnu mere kraftfuld TV-højttaler

29 May 2026 |

Mumitroldene flytter ind i Samsung TV

28 May 2026 |

Alle Dolby Vision 2 TV-skærme kræver softwareopdatering

28 May 2026 |