Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Den sidste viking' kan nu ses derhjemme i op til 4K - FlatpanelsDK

'Den sidste viking' kan nu ses derhjemme i op til 4K

23 Dec 2025 | Rasmus Larsen |

Har du ventet på en af årets største danske film, Den sidste viking, så kan den nu findes til streaming i VOD-filmbutikkerne

Den sidste viking er i dag frigivet som købefilm på streamingtjenester som Apple TV, Blockbuster og Rakuten.

Det sker 75 dage efter den danske biografpremiere, hvilket er samme 'holdback' som med Rejseholdet, men hurtigere end hjemmeudgivelsen af Ternet Ninja 3, der fik over 100 dage eksklusivt i biografen for første gang siden 2023.


Andenstørste danske film i år

Den sidste viking, der har Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Lars Ranthe i hovedrollerne, har solgt over 710.000 billetter i danske biografer, hvilket gør den til årets andetstørste danske film efter Ternet Ninja 3. Læs også: 'Ternet Ninja 3' kan streames fra i dag
Den sidste viking 4K
Den sidste viking kan streames i op til 4K. Foto. Flatpanels

Stream filmen i 4K

Komediefilmen kan streames i op til 4K-opløsning, hvilket endnu ikke er normen for danske film. Lyden er op til 5.1 surround. Den sidste viking er instrueret af Anders Thomas Jensen (Blinkende lygter, De grønne slagtere), produceret af Zentropa og distribueret af Nordisk Film. Den frigives til leje den 2. februar 2026 og kommer på abonnementstreaming noget senere i 2026 (datoen kendes ikke). - "Enspænderen Anker løslades efter 15 år i fængsel for røveri. Ankers bror, Manfred, er den eneste som ved, hvor pengene fra røveriet er. Men han er imidlertid blevet ramt af en mental udfordring, der gør, at han ikke længere er klar over, hvor de er gemt. Sammen begiver brødrene sig nu tilbage til deres barndomsland for at finde pengene, men også for at opdage, hvem de selv er. Filmen er en anderledes komedie om identitet," skriver Det Danske Filminstitut, som har støttet filmen, i sit resumé. Der er forskel på priser og videokvalitet mellem filmbutikkerne. Flere af dem skilter med 4K-kvalitet. Flatpanels har skabt overblik i tabellen. Klik på prisen for at komme til butikken.

Den sidste viking

KøbsprisVideoLydEkstra
Apple TV app139 kr.4K5.1 surround
Blockbuster169 kr.HD?
Google Play Film / YouTube179 kr.HD?
Rakuten169 kr.4K5.1 surround
Viaplay179 kr.4K5.1 surround
Blu-ray (12. januar 2026)149 kr.HD5.1 surround
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Tron: Legacy' og 'Tron: Ares' udgives begge i 3D 4K

12 Jan 2026 |

Publikum søger premium-biografer: IMAX med rekordår

12 Jan 2026 |

Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026

09 Jan 2026 |

Opdateret: Viaplay presser tysk fodbold ned i sin Superliga-pakke

09 Jan 2026 |

TCL's første LCD TV med RGB miniLED når op i 115"

09 Jan 2026 |

Denne OLED-skærm udrulles til ultrawide ved tryk på en knap

09 Jan 2026 |