Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung annoncerer 'Micro RGB' LCD TV i 55-115", hævder 100% HDR-farver - FlatpanelsDK

Samsung annoncerer 'Micro RGB' LCD TV i 55-115", hævder 100% HDR-farver

17 Dec 2025 | Rasmus Larsen |

Samsung gør LCD TV med RGB LED bagbelysning mere tilgængelige i 2026 med lanceringen af en udvidet produktlinje fra 55 tommer og opefter.

De nye LCD TV annonceres forud for CES-messen som næste skridt efter de nuværende 'Neo QLED' miniLED LCD TV. De skal konkurrere med OLED TV i high-end segmentet.

Ligesom LG vil Samsung markedsføre disse forbedrede LCD TV som 'Micro RGB', men forvent, at de også dukker op under andre marketingnavne i 2026. En hurtig reminder om, at disse skærme ikke har noget at gøre med Samsungs egne – ekstremt dyre – Micro-LED TV, som benytter en ny skærmteknologi uden LCD-panel.


100% BT.2020 farver

Med individuelle røde, grønne og blå (RGB) lysdioder bag LCD-panelet kan skærmene levere et bredere farverum end miniLED LCD TV. Samsung hævder 100% dækning af BT.2020 farverummet, certificeret af VDE. LG hævder også 100% BT.2020. Med andre ord det fulde farverum, som er defineret under HDR-standarderne. Uafhængige tests er nødvendige for at bekræfte disse påstande. Hisense, TCL og Sony forventes snart at præsentere deres RGB LED LCD-modeller. Samsung oplyser, at skærmene er udstyret med en 'Micro RGB AI Engine Pro' processor. De har også LED-zonestyring, men Samsung undlader generelt at oplyse antallet af lyszoner, da producenter er sakket bagud bagud op området i forhold til de kinesiske konkurrenter.
2026 Samsung Micro RGB
Samsungs 2026 'Micro RGB' LCD TV. Foto: Samsung

Antirefleks-paneler og Eclipsa Audio

Skærmene får antirefleks-belægning, som reducerer refleksioner i oplyste rum. De anvender LCD-paneler med 4K-opløsning og har desuden et strømlinet design. Derudover vil alle 2026 Samsung TV have Eclipsa Audio, som er Samsungs og Googles svar på Dolby Atmos. Skærmene understøtter dog også Dolby Atmos samt Samsungs lydsystemer til at integrere TV-lyd med eksterne lydprodukter såsom soundbarer. Den nyeste version af Samsungs Tizen styresystem omfatter en AI-udgave af stemmeassistenten Bixby, der angiveligt er drevet af Perplexity. Bixby kan anbefale film og serier, lave live-oversættelse mm. Yderligere detaljer offentliggøres på CES-messen i Las Vegas i begyndelsen af januar, men Samsung planlægger tilsyneladende at lancere tre MR95H, MR90H og MR85H modelserier med RGB LED i 2026. Sidste års 115" model fortsætter og så tilføjes modeller i 55, 65, 75, 85 og 100". På CES 2026 præsenterer Samsung også sine flagskibs OLED TV. Flatpanels vender tilbage med flere detaljer.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

OLED TV holder længere end LED LCD TV, konkluderer langtidstest

13 Jan 2026 |

Overflyvning af streamingmarkedet 2026

13 Jan 2026 |

'Tron: Legacy' og 'Tron: Ares' udgives begge i 3D 4K

12 Jan 2026 |

Publikum søger premium-biografer: IMAX med rekordår

12 Jan 2026 |

Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026

09 Jan 2026 |

Opdateret: Viaplay presser tysk fodbold ned i sin Superliga-pakke

09 Jan 2026 |