Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNærmest ukendt spilkonsol overgår Xbox på salgslister - FlatpanelsDK

Nærmest ukendt spilkonsol overgår Xbox på salgslister

11 Dec 2025 | Rasmus Larsen |

Har du hørt om Nex Playground? Chancen er størst, hvis du har børn, men ikke mange kender konsollen, der er en slags spirituel afløser for Microsoft Kinect og Nintendo Wii.

Nintendo Wii var voldsom populær i sin tid, men dillen gik over. Afløseren, Wii U, floppede.

På samme måde viste Kinect til Xbox stort potentiale, men blev senere droppet af Microsoft.


Bevægelsesstyrede spil

Ønsket om spil, der styres ved hjælp af bevægelse, lever dog tilsyneladende i bedste velgående. Det beviser spilkonsollen Nex Playground, der før og under Black Friday har overgået Xbox på salgslisterne i USA, ifølge analysefirmaet Circana og mediet VGC. Salgstallene fortæller dog samtidig historien om Xbox konsollerne, der er fanget i noget der kunne ligne en dødsspiral af manglende spil, svigtende salg og stigende priser. PS5 og Nintendo Switch topper listerne. Læs også: Hvor er Xbox? Mangel på konsoller i Danmark og udland

Var tiltænkt Smart TV

Teknologien bag Nex Playground, altså et kamera der kan registrere dine bevægelser, var egentlig tiltænkt Smart TV fra blandt andet Sony, Sky og Telly, som beskrevet på Flatpanels i 2023. TV-producenterne har dog ikke vist meget interesse. I stedet blev Nex Playground lanceret som en lille spilkonsol, bygget på ARM-chip og Android, fremstillet i Kina. Den sælges til 200-250 dollar (1300-1600 kroner). Konsollen kan tilsluttes enhver TV-skærm via HDMI. Med et indbygget kamera åbnes der for spil, fitness og andre ting foran skærmen hjemme i stuen – ingen controller påkrævet.
Nex Playground
Spillene til Nex Playground kontrolleres udelukkende via bevægelse. Foto: Nex

Sælges endnu ikke i Danmark

Nex Playground sælges endnu ikke officielt i Danmark og andre europæiske lande. Den kan importeres, men vær opmærksom på, at yderligere spil end de medfølgende kræver Play Pass-abonnement, der måske er vanskeligt at betale for. I USA er konsollen efterhånden bredt tilgængelig hos giganter som Amazon, Best Buy, Walmart og Target.

Plads til nytænkning

Smart TV, Google TV og Apple TV har ikke formålet at lukrere på nye typer spiloplevelser styret med kameraer og bevægelsescontrollere, ej heller traditionelle konsolspil. Netflix' satsning på videospil er heller ikke gået som håbet, men selskabet holder ved. Sideløbende har konceptet med spilstreaming vist potentiale, men både tekniske og markedsmæssige udfordringer har betydet, at det ikke er blevet den succes selskaber som Microsoft (Xbox) og Google (Stadia) havde håbet på. Læs også: Valve afslører egen spilkonsol der udfordrer Xbox og PlayStation Den overraskende succes for Nex Playground beviser derimod, at der er plads til mere end PlayStation, Xbox og Nintendo på markedet, hvis der tænkes ud af... konsollen.

Sådan virker Nex Playground

Flatpanels
- Kilde: Circana, Video Games Chronicle

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Er RGB LED en trussel mod OLED? Hvordan LG Display vil avancere OLED

05 Jan 2026 |

Hisense afslører next-gen 'RGB MiniLED evo' og 'RGBY MicroLED' teknologi

05 Jan 2026 |

Xbox Game Pass kommer til Google TV i år, ifølge TCL

05 Jan 2026 |

TCL bruger 'SQD-miniLED' i sit 2026-flagskib – ikke RGB LED

05 Jan 2026 |

Asus introducerer micro-OLED gaming-briller: 'En 171" 240Hz virtuel skærm'

05 Jan 2026 |

Avis: Netflix vil give nye Warner-film 17 dage eksklusivt i biografen

05 Jan 2026 |