Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony varemærke-beskytter 'True RGB', formentlig til 2026 TV - FlatpanelsDK

Sony varemærke-beskytter 'True RGB', formentlig til 2026 TV

03 Dec 2025 | Rasmus Larsen |

Sony forbereder sig på lanceringen af sine første LCD TV med RGB LED bagbelysning. De vil sandsynligvis blive markedsført som 'True RGB' næste år.

The Walkman Blog har spottet, at Sony har varemærkebeskyttet 'True RGB' i Japan og Canada. Det skete i oktober.

Flatpanels har verificeret oplysningerne. I Canada er 'True RGB' registreret eksklusivt for "LED displays, television sets and televisions" (link) – ingen andre produktkategorier. Det står altså klart, at varemærket er tiltænkt TV-skærme.


Sonys 2026-modeller

Flatpanels har allerede fået Sonys imponerende RGB LED-teknologi demonstreret, hvilket vi skrev om i en artikel i marts. Teknologien giver større farvevolumen og betragtningsvinkel samt forbedret energieffektivitet. Konkret benyttes røde, grønne og blå (RGB) lysdioder (LED) som bagbelysning bag et LCD-skærmpanel. I dag bruges kun blå lysdioder, hvor rød og grøn opnås ved konvertering ved hjælp af eksempelvis quantum dots. Samsung markedsfører teknologien som 'RGB microLED', men Sony har endnu ikke kommenteret på, hvordan de vil markedsføres den nye type skærme. Sonys første LCD TV med RGB LED står til at blive lanceret i 2026. Branchekilder har peget på, at både Bravia 7 II og Bravia 9 II får RGB LED ii størrelser fra 50 til 115 tommer.
Venstre: QD-miniLED LCD. Højre: RGB LCD

RGB LED LCD vs. OLED

Flatpanels har rapporteret lækkede detaljer om Samsungs 2026-modeller og der har været spekulation om 2026 LG OLED. TCL har allerede afsløret sin første 2026-model. Sony holder fast i sin stategi med at tilbyde både high-end LCD TV og OLED TV (både WOLED og QD-OLED). Næste år skærpes konkurrencen så med RGB LED til LCD TV. De første 2026-modeller fra i hvert fald visse TV-mærker annonceres i starten af det nye år på CES-messen i Las Vegas. Ægte (micro) LED TV – helt uden LCD-panel – er derimod stadig uhyre dyre og består af mindre moduler med synlige samlinger. Kommercialiseringen af disse står stadig i stampe, hvorfor de ikke forventes at blive relevante prismæssigt i 2026 heller. - Kilde: The Walkman blog

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony varemærke-beskytter 'True RGB', formentlig til 2026 TV

03 Dec 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i december

03 Dec 2025 |

'Tron: Ares' kan nu købes i udgaven biograferne ikke kan vise

02 Dec 2025 |

TCL præsenterer miniLED rival til Samsung The Frame Pro

02 Dec 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i december

02 Dec 2025 |