Udvalget, der blev nedsat i forbindelse med Medieaftalen 2023-26, anbefaler i sin rapport til Kulturministeriet, at TV 2 regionerne ændres. De præsenterer 3 scenarier og 7 anbefalinger.
TV 2 regionerne skal stå stærkere i konkurrencen mod globale tech-selskaber og streamingtjenester. Det mener Kulturministeren.
- "Tech-giganterne får mere og mere magt, og der er en regulær risiko for, at vi kvæles i misinformation. Vi har set lokalredaktioner lukke på stribe, hvilket bringer os i reel fare for at få nyhedsørkener i Danmark. I den situation spiller TV 2-regionerne en central rolle i forhold til at sikre, at alle kan få troværdig information og har mulighed for at engagere sig i det lokale demokrati, byudviklingen og skolen. Men vi er nødt til at give TV 2-regionerne nyt og ændret liv, hvis de skal lykkes med at nå danskerne," siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og fortsætter.
"Jeg kan se, at udvalget anbefaler, at hovedstaden og Sjælland får en bedre dækning. I dag bliver Sjælland spist af med en dækning, der spænder fra spidsen af Odden til Nakskov på Lolland. Og TV 2 Kosmopol skal nå ud til ca. fire gange så mange mennesker som TV 2 Fyn, TV 2 Øst og TV 2 Nord for de samme penge. Jeg synes, at udvalget har afleveret en rapport med modige anbefalinger og scenarier for fremtidens TV 2-regioner. Nu vil jeg læse anbefalingerne grundigt, og så skal vi forholde os til dem i regeringen"
Læs også: Kulturministeren vil have mere sport på DR og TV 2
3 scenarier, 7 anbefalinger
TV 2 regionerne leverer public service-indhold og det skal de blive ved med, ifølge Lene Heiselberg, formand for det såkaldte 'Udvalg for undersøgelse af TV 2-regionerne', der blev nedsat i forbindelse med Medieaftalen 2023-26.
- "I mere end 35 år har TV 2-regionerne på fornem vis formået at opbygge en stærk lokal forankring og fastholde en høj seertilslutning. Udvalget vurderer imidlertid, at der er behov for at fremtidssikre regionerne i lyset af den aktuelle medieudvikling, så borgerne fortsat har adgang til regionalt public service-indhold af høj kvalitet," siger Lene Heiselberg.
De 3 anbefalede scenarier i rapporten er:
- Ét scenarie handler om at omdanne TV 2-regionerne til 30 selvstændige, digitalt orienterede medier.
- Ét handler om at samle al regional public service hos én leverandør, der leverer indhold i både "tv-vinduer" hos TV 2 og "lyd-vinduer på P4".
- Endelig er der et scenarie med en ny finansieringsmodel, der indebærer, at Sjælland og øerne øst for Storebælt fremover skal dækkes af fire regioner. Se nedenstående kort.
Uanset hvilket scenarie, der arbejdes videre med, har udvalget 7 anbefalinger, som de mener, bør gælde: At TV 2 regionerne samles i én driftsorganisation med redaktionelt uafhængige medier; at 24-timerskanaler lukkes; at regionerne får færre sendetidspunkter på TV 2; og at regionernes forpligtelse til køb af eksternt indhold udvides til også at omfatte nyheds- og aktualitetsprogrammer.
Læs også: Stærkere TV 2 regionale streamingtjenester på vej
Alle scenarier og anbefalinger fremgår af opsummeringen her. Hele rapporten kan læses her.
Scenarie 1 – Regionernes dækning af Sjælland
Foto: Udvalg for undersøgelse af TV 2-regionerne |
Flatpanels