Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGeneraldirektør: DRTV skal fungere som andre streaming-tjenester - FlatpanelsDK

Generaldirektør: DRTV skal fungere som andre streaming-tjenester

03 Nov 2025 | Per Fanefjord Laursen |

Login på DRTV er led i en større proces med at digitalisere public service i Danmark, forklarede DRs nye generaldirektør Bjarne Corydon forleden.

Mod slutningen af 2025 er der 3,5 mio. danskere, der har oprettet et login på DRTV, siden det blev indført i 2023, mens ca. 1,5 mio. i gennemsnit klikker ind og ser et program hver uge.

De kan for tiden vælge mellem 2100 titler i utallige genrer.  

Bjarne Corydon
Bjarne Corydon fra 'DR Deler'. Foto. Flatpanels
- "Vi er igang med at digitalisere public service i Danmark," forklarede DRs nye generaldirektør Bjarne Corydon forleden under morgenmødet ’DR Deler’ i DR Byen, hvor Flatpanels lyttede med. - "Et tidssvarende streamingtilbud fra en public service-udbyder skal have login. Det sikrer, at brugerne kan oprette børneprofiler, gemme og afspille indhold, og få relevante anbefalinger. Dette er basale funktioner, som andre streamingtilbud har, og som især unge brugere forventer findes," sagde Corydon.

Vil ikke følge brugerne

Det har været diskussioner og lydt bekymringer, da DR oprettede login, erkender den nye generaldirektør. - "Vores login har ikke til formål at følge brugerne. Man skal kun oplyse en mailadresse og et brugernavn, som end ikke behøver at være ens eget navn, når man opretter sit login. Gevinsten er en grundlæggende brugbar funktionalitet," sagde Bjarne Corydon. Han understregede, at DRTV naturligvis anvender algoritmer, når man redigerer DRTV. - "Vores redaktører bruger algoritmer til at understøtte public service-opgaven. Men DRs mål er ikke at lokke brugerne ind et i indholds-"kaninhul", som de sidder fast i. Tværimod, vi skal det stik modsatte."

Vil ikke hive seertid ud af danskerne

Agnethe Sasaki
Agnethe Pontoppidan Sasaki, DR Publicering
DRs chef for Publicering, Agnethe Pontopidan Sasaki, understregede, at DRTV – særligt forsiden – redigeres i et tæt samspil mellem public service-redaktører, algoritmer og indsigter fra bl.a. login. - "Public service-opgaven er ikke at hive det sidste seerminut ud af alle danskere. Målet er, at borgerne introduceres til mange forskellige programmer," sagde hun   Efter to år med login har DR fortsat et praktisk dilemma; ganske mange tilgår DRTV via én husstandsprofil, således at vidt forskellige aldersgrupper bruger et og samme login. - "Det kan vi jo ikke gøre meget ved. Men vi opfordrer gerne familier til at oprette børneprofiler. En børneprofil betyder, at unge seere beskyttes mod visse emner og genrer," sagde hun.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

2026 QD-OLED TV panelet når 4500 nits, hævder Samsung Display

03 Jan 2026 |

Opdateret: LGs første 39" 5K2K OLED, 32" Tandem WOLED og 52" 5K2K LCD monitorer

03 Jan 2026 |

Interview: TrueCut om cinematisk HFR, hjemmeudgivelser & fremtiden

02 Jan 2026 |

Tilbudsjagten: Januarudsalg på OLED TV, OLED-monitorer, TV-lyd mm.

02 Jan 2026 |

Netflix køber også Warners spilstudier – inkl. 'Hogwarts Legacy' og LEGO

02 Jan 2026 |