Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPower udfordrer giganterne med eget TV-mærke - FlatpanelsDK

Power udfordrer giganterne med eget TV-mærke

26 Sep 2025 | Rasmus Larsen |

Power stopper ikke med at sælge LG, Samsung og de andre mærker, men med deres eget elektronikmærke, Cepter, vil de forsøge at ruske op i TV-markedet.

Cepter TV har været på hylderne i lidt tid som en 'soft launch', men nu begynder elektronikkæden Power officielt at markedsføre skærmene.

Skærmene slutter sig til andre produkttyper under Cepter-mærket såsom bærbare computer, tablets, mobiltelefoner, soundbarer, PC-monitorer og gamingudstyr.


Lancering af Cepter TV

Den officielle udrulning af Cepter TV markeres med en lanceringskampagne, hvor en 55-tommer skærm koster 3.222 kroner, eller 4.999 kroner med 144Hz og quantum dots. Der føres til at starte med Cepter TV i 32 til 75 tommer - "Jeg synes, at Cepter allerede har vist sit værd på alle de andre produktkategorier, hvor mærket hurtigt er blevet virkelig populært. Og nu skal den så have fuld skrald på TV. Vi har fået en kæmpe levering af vores Cepter TV på lager, så nu er vi parate til at trykke igennem med vores store kampagne," siger Nicolai Ravn, salgschef for Sound & Vision hos Power. Se også: Tilbudsjagten: Tilbud på Cepter TV
Cepter MX800
Cepter MX800 modellen. Skærmene kører alle Google TV. Foto: Power

Med 5 års garanti

Ligesom de fleste TV-skærme i dag, produceres Cepter i Kina. Power oplyser, at de står inde for kvaliteten med en 5-årig garanti, hvori skærmen ombyttes til en ny, hvis et problem af større karakter opstår. De nuværende Cepter TV har 4K-opløsning og kører alle Google TV, der giver adgang til danske og internationale streaming-apps inkl. DRTV, TV 2 Play, Viaplay, Disney+, Netflix, HBO Max og Apple TV appen. Indbygget er også Google Cast (Chromecast). Det er MX800-varianten, som har quantum dots (QLED), 144Hz LCD-panel, HDMI 2.1, Dolby Atmos og drejefod. MX800 skal konkurrere med mellemklasse-modellerne fra de velkendte mærker.

Mere på vej

Power oplyser, at dette kun er startskuddet. Allerede senere på året lanceres nye modeller med højere specifikationer. - "Cepter bliver stort. Det er der ingen tvivl om. Kvalitetsmæssigt kommer vi med et TV, der matcher alle kunders behov. Og ambitionerne er store. Der er alt fra 32 tommer til 115 tommer Mini-LED TV-skærme på vej inden for Cepter-brandet, så der er nok at glæde sig til," siger Nicolai Ravn til Flatpanels.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |