Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL først med Google TV Gemini og Ambient Display - FlatpanelsDK

TCL først med Google TV Gemini og Ambient Display

05 Sep 2025 | Rasmus Larsen |

TCL har allieret sig med Google om at udrulle Gemini AI-taleassistent i Google TV. Det kommer samtidig med Ambient Display, der automatisk tænder, når du er til stede.

Udmeldingen om partnerskabet kom på CEDIA Expo i USA, der i år falder samtidig med IFA-messen i Berlin, Tyskland.

TCLs nordamerikanske afdeling lancerede nyhederne sammen med QM9K, som er den amerikanske pendant til den europæiske C9K. C9K lanceres i Europa, men markedsføres ikke officielt i Danmark.

- "Vores flagskib QM9K har næste generations billedkvalitet med ultimativ lysstyrke og ultimative sortniveauer. Og det er det første TV i Amerika med Googles Gemini AI – hvilket giver forbrugerne den ultimative ydeevne i et TV," sagde Chris Hamdorf, EVP for TCL North America.

TCL QM9K C9K

TCL C9K (Europa) / TCL QM9K (USA)

Først med Gemini og Ambient Display

Gemini er Googles nye AI-baserede taleassistent. Den erstatter Google Assistant, som aldrig slog igennem på Google TV. Gemini kan forstå opfølgende spørgsmål og føre samtaler baseret på konteksten, så interaktionen mellem bruger og TV bliver mere naturlig, ifølge Google. Flatpanels fik et smugkig på Gemini og Ambient Display tidligere på året. Google TV's Ambient Display gør det muligt for TV’et at tænde ved en persons tilstedeværelse ved hjælp af en sensor indbygget i rammen. Her kan man få widgets, svar på spørgsmål, se vejrudsigten eller få pauseskærme. Gemini kan aktiveres via en indbygget mikrofon.

Gemini Google TV

Gemini på Google TV: Foto: ZDNET

Udvides til flere mærker senere

Google TV fra Sony og Hisense får også Gemini og Ambient Display. Forvent at høre mere i 2026. Gemini er en del af en ny bølge af AI-baserede stemmeassistenter. Den skal konkurrere med den opgraderede Bixby i Samsung TV, Alexa+ i FireTV og den opgraderede Siri i Apple TV næste år. TCL siger, at lanceringen af skærmen sker senere på måneden, men Gemini angives som "coming later". TCL i Europa har endnu ikke fremlagt en tidsplan og det er uklart om Gemini vil fungere i Danmark til at starte med.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |

Dolby Vision forsvundet på Disney+ midt i patentstrid

06 Feb 2026 |