Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBritisk myndighed: Public service bør rykke ind på Youtube - FlatpanelsDK

Britisk myndighed: Public service bør rykke ind på Youtube

05 Aug 2025 | Per Fanefjord Laursen |

Britisk myndighed anbefaler public service tv/radio at rykke offensivt ind på YouTube, men TV 2 opfatter først og fremmest YouTube som en slags konkurent.

Det britiske Ofcom anbefaler nu at traditionel public-service-tv bør træde offensivt ind på tredjepartsplatforme for at beskytte public service. 

Hensigten er at public service indhold skal indtage en stærkere tilstedeværelse på flere platforme for at sikre public service position i mediebilledet.

- "I en verden domineret af globale streamingplatforme risikerer public service-medier at blive en truet art, og tiden løber ud for at beskytte det," sagde Broadcasting and Media Group Director, Cristina Nicolotti Squires, Ofcom.


Youtube er nøgleplatform

Ofcoms mest markante udmelding er, at public service-udbydere skal arbejde sammen med YouTube for at sikre, at public service er tilgængeligt. Det er især vigtigt for nyheder og børneindhold. YouTube spiller en betydelig rolle i det dansk mediebillede. Platformen har en solid ugentlig nettodækning 55% ifølge Nielsen-data. DRTV (39%), Netflix (32%), TV 2 Play (30%), Viaplay (23%). - "YouTube er en kæmpe aktør, man må forholde sig til, hvad enten man definerer den som en streamingtjeneste, med både tv og audio, eller socialt medie," konstaterede DRs analysechef Mads Emil Sejrbo Lidegaard på morgenmødet ’DR Deler’ i januar. Analysechefen mindede om, at YouTube også forsyner brugerne med masser af audio, herunder al slags musik, lydbøger og endda old school radiodrama.

"Måske", siger TV 2

TV 2 anerkender Ofcoms intentioner, og at YouTube er en gennemslagskraftig platform, men det er samtidig en slags konkurrent for TV 2 Play.
Stig Møller Christensen
Stig Møller Christensen, kommerciel direktør, TV 2
- "TV 2 følger udviklingen på YouTube, og vi holder os også orienteret om, hvordan andre brands og broadcastere arbejder med YouTube," siger kommerciel direktør Stig Møller Christensen til Flatpanels. TV 2s primære strategiske fokus er imidlertid forretningen ’TV 2 Play’, og TV 2 har indtil videre primært anvendt YouTube i marketing-øjemed. - "Vi har indtil videre ikke vurderet det hensigtsmæssigt at lave egentlig indholdsdistribution på YouTube – bl.a. fordi vi i modsætning til f.eks. de britiske broadcastere har en abonnementsfinansiering. TV 2 følger løbende udviklingen og måske kan det i fremtiden komme på tale at eksperimentere med en større tilstedeværelse på YouTube – men for nu er vi afventende." Læs også: Kulturminister: Dansk børne-tv og film er ved at tabe til YouTube

DR har udvalgte tilbud

DR har ikke været til rådighed for en aktuel kommentar i juli, men man prioriterer allerede YouTube som platform.  I dag er DR til stede med udvalgte programmer og ikke mindst program "bidder", som i høj grad er YouTubes speciale. DRTV har en YouTube-kanal, hvor man kan fange både nye og ældre programmer i fuld længde. Man kan abonnere på DRTV og få besked om nye uploads.  P3 leverer musik og underholdning på YouTube, både live og podcast, og DR har også dedikeret en kanal til nyheder. - Kilde: Ofcom

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |