Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Display tester teknologi til lysere, langtidsholdbar OLED - FlatpanelsDK

LG Display tester teknologi til lysere, langtidsholdbar OLED

03 Jul 2025 | Rasmus Larsen |

LG Display investerer milliarder i næste generation af OLED. Ud over de teknologier, som vi omtalte i vores tidligere artikel, evaluerer selskabet også 'eLEAP' produktion.

eLEAP er udviklet af Japan Display Inc. (JDI) og er en forkortelse for environment positive, Lithography with maskless deposition, Extreme long life, low power, and high luminance, Any shape Patterning.

Med andre ord kan OLED-pixels – det organiske materiale – produceres uden brug af et finmasket metalnet (FMM). Det giver større blændeåbning i pixels (60% mod ca. 30% i dag) så de leverer dobbelt op på effektivitet, dobbelt så høj lysstyrke og op til tre gange længere levetid. Med tandemstruktur kan eLEAP nå lysstyrker over 3000 nits.


LG Display evaluerer eLEAP

eLEAP har været under udvikling i flere år. Selvom Japan Display begyndte produktion i slutningen af 2024 er panelerne ikke dukket op i forbrugerprodukter. Japan Display søger en partner til at skalere masseproduktionen. Ifølge den koreanske avis The Elec planlægger LG Display nu at teste eLEAP til produktion af RGB OLED paneler. Det skal ske på den eksisterende E4 produktionslinje i Paju, Sydkorea. LG Display kan angiveligt anvende nuværende produktionsmaskiner med visse tilpasninger. Dog er selskabet endnu ikke klar til at forpligte sig til en fuld investering, og i første omgang vil teknologien kun blive evalueret til niche-produkter i 20- og 30-tommer segmenterne.

eLEAP OLED

Kilde: JDI

LG Display er ikke alene

Selvom Japan Display har været hoveddrivkraften bag eLEAP, er andre selskaber også involveret. I slutningen af 2024 kom det frem, at selskabet Applied Materials' nye 'Max OLED' produktionsmaskiner har et link til eLEAP. Samsung Display planlægger at anvende dette til at producere bedre RGB OLED paneler til smartphones, tablets, laptops, monitorer og muligvis TV. Den kinesiske skærmproducent Visionox går videre med sin tilsvarende "ViP" metode til produktion af OLED. Her bruges produktionsudstyr fra Applied Materials. - Kilde: The Elec

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Lysere QD-OLED TV i 2026 og NanoLED (QDEL) i 2029, siger Nanosys

14 Jan 2026 |

Samsung bringer Art Store til OLED TV for første gang

14 Jan 2026 |

OLED TV holder længere end LED LCD TV, konkluderer langtidstest

13 Jan 2026 |

Overflyvning af streamingmarkedet 2026

13 Jan 2026 |

'Tron: Legacy' og 'Tron: Ares' udgives begge i 3D 4K

12 Jan 2026 |

Publikum søger premium-biografer: IMAX med rekordår

12 Jan 2026 |