Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNorlys appen har fået en masse nye TV-funktioner - FlatpanelsDK

Norlys appen har fået en masse nye TV-funktioner

24 Jun 2025 | Rasmus Larsen |

Norlys har frigivet version 2.0 af sin app til Smart TV med nyheder såsom arkivmateriale fra partnere samt 'fortsæt med at se'- og 'start forfra'-funktioner.

Kunder hos tv-distributøren Norlys, der er sammenlægningen af Stofa og Boxer, har længe efterlyst nogle af de funktioner, som findes hos konkurrenter.

Norlys har lyttet til kritikken og udruller nu en lang liste af forbedringer.


Nye funktioner og visuelle ændringer

Norlys oplyser, at der i appen er visuelle ændringer i blandt andet hovedmenuen, programbladet og afspilleren. Der er nu adgang til arkivmateriale fra indholdspartnere og mulighed for at afspille programmer syv dage tilbage i tiden fra TV-guiden. Der er desuden kommet funktioner såsom 'Fortsæt med at se' og 'start forfra' på live-tv. På nogle tv-udbyderes kanaler kan man pause og spole.

Først til Samsung

Norlys siger, at version 2.0 udrulles i denne uge til alle Samsung Smart TV med Tizen-styresystem fra årgang 2019 og fremefter. Det vil sige Tizen 5.0 og højere. Det oplyses, at nogle af de funktioner, der annonceres i dag til Smart TV, allerede findes i appen til Google TV og Apple TV. De mange funktioner er kun tilgængelige, hvis man er kabel-tv- eller streaming-kunder hos Norlys. Det virker ikke for antenne-kunder, altså de tidligere Boxer-kunder. Norlys appen findes på nuværende tidspunkt ikke til TV-platforme såsom LGs webOS, Amazons FireTV og Hisenses Vidaa. Selskabet havde ikke noget nyt at annoncere på den front, da Flatpanels spurgte ind til det.

Den opdaterede app fra Norlys

Den nye version (v. 2.0.0) inkl. bl.a. : - Adgang til arkivmateriale fra vores samarbejdspartnere - Ny funktion: Fortsæt med at se - Ny funktion: Start-forfra på Live-programmer - Ny funktion: Afspil programmer 7 dage tilbage i tiden fra tv-guide (catch up / SSF+) - Ny funktion: Afspil relateret episode fra episodelisten i produktbladet og vælg mellem forskellige udbydere - Ny funktion: Pause/Genoptag og Spol, afhængigt af udbyderens rettigheder - Ny funktion: Favoritfunktion - Visuelle ændringer til bl.a. afspilleren, programbladet, hovedmenuen osv.

Norlys ny app

Norlys ny app

Norlys ny app

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |

LG lancerer sine første 'micro RGB' og 'mini RGB' LCD TV

15 Sep 2026 |